KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

279 fandt tvært imod sit Udtryk i et concl. consist. 13. Jan. 1720, lydende paa, at Andragender om at faa Universitetets Gaarde henlagte til evig Fæste til Sædegaarde ikke kunde bevilges, hvilket conclusum indfortes blandt constitutiones 4). Gjordes der en enkelt Gang en Undtagelse fra denne Forskrift, f. Ex. da Patronen Grev Holstein fik en Gaard i Allers­ lov perpetueret til Ledreborg, erhvervedes kgl. Bevilling derpaa2). Derhos toge Professorerne aldrig selv Initiativet til Omsætninger; men naar Sporgs- maalet rejstes andet Steds fra, eftersaa de forst, om Godset var indbefattet under Fundatsens Kommination; var dette ikke Tilfældet, kunde de vel sam­ tykke i Afhændelsen3) ; men var det modsatte Tilfældet, modsatte de sig, saa længe de kunde4). Hvad Kongerne angaar, have de ogsaa gjennem Aarhundreder ladet Universitetet i uforstyrret Besiddelse af dets fundatsmæssige Ejendom, i det man ikke finder noget Exempel paa, at de have frataget* det noget deraf enten uden Erstatning eller mod Vederlag i Penge; heller ikke har Kongen efter 1571 mageskiftet Universitetets, saaledes som han f. Ex. har mageskiftet Frue Kirkes Gods med sit eget5), og naar undtages det Mageskifte med en privat Mand, hvortil Frederik II. i 1587 bevægede Universitetet6), finde vi saa godt som heller ikke Exempel paa saadanne Omsætninger, der virkelig effektueredes7); thi de Andragender, der frem­ kom fra private og trods Universitetets Modstand bevilgedes8), angik dels Kommunitetet, dels Roskilde Kapitel, dels Frue Kirke9). Naar man er­ indrer, at Universitetets Ejendomme helt og holdent bestode af Strøgods, der tit maatte være en Hindring for Adelens Arronderingslyst, maa man næsten forundres over den Respekt, der saaledes vistes dets Ejendomme før 1660. Efter 1660 stillede Forholdet sig i lang Tid paa samme Maade. Kristian V. henlagde enkelte af Universitetets Jorder til Rytterdistrikterne, hvorfor han ved Kgbrev 22 . Marts 1671 paalagde Rentekammeret at give 6) Jfr. A. C. 14. Jan . 1643: H r. F. R eetz var no g et af d et Gods begjæ rende, som b ø re r til m etaphysici P ræ bende. B lev svaret, a t saa d a n t var tilfo rn F . U rn e afslaaet, som om det samm e havde lad e t anholde. — 2) K gl. B evill. 20. A pr. 1748 i K opi B. s. A. S.^ 687. — 3) Jfr. K onvention 2. Avg. 1759 i K op i B. s. A. S. 8. — 4)^ K gbrev 22. Novbr. 1642 til de hø jlæ rd e om Gods, F re d e rik P a rsb je rg b eg jæ rer (Sj. T.). A. C. 27. N ovbr. 1642: Blev K ongens B rev læ st, U n iv ersitetet tilsk rev et, angaaende nogle G aarde i T røninge, som F re d e rik P a rsb je rg b e g jæ re r til M agelæ g im od no get an d et Gods ved Y ildtbanen, h an e r tilfred s a t afstaa til Hs. M ajestæ t, a t p ro fesso res sig m ed det forderligste d e rp a a skulle erk læ re, om samm e G aarde kunne m istes fra U niv ersitetet; h v o rp aa blev slu ttet s tra x a t sku lle fuldfæ rdiges S var og der udi indføres F u n d atsen s O rd om samm e Gods. — 5) K gbreve 5. og 25. M arts 1622. — p) R ørdam II. S. 225. — 7) E t M ageskifte, hvorved K ongen havde over­ d raget K risten Skeel 1 O rt Skyld af U n iversitetets Jo rd im od Y edei’lag i andet Jo rd e g o d s, endte m ed , a t Skeel fæ stede Jo rd en af U niversitetet (Skr. 1. D echr. 1645, F o ren in g 4. N ovbr. 1646 K opi B. S. 869). — s) K gbrev 19. D ecbr. 1626: T il R ektor, Proff. og Ø kon. a t e rk læ re sig om M ageskifte m ed A xel A rn feld t; K gbrev 19. D ecbr. 1626 til F r. R edtz og Ja k . U lfeld om M ageskiftets F u ld b y rd else; A. C. 9. Jan . 1627: L æ st K gbrev angaaende 3 G aarde p a a Glenø a t m ageskifte m ed A xel A rnfeld. S kal S var d erpaa indlæ gges i K ancelliet, a t samm e ikke k an ske, fordi det e r im od F u n d a tse n . — 9) K gbrev 16. M arts 1631 til Univ. og R osk. Kap. om M ageskifte m ed Fr. R a n tzo v , jfr. A. C. 2. Apr. 1631; 18. Avg. 1651 om M ageskifte m ellem de h ø jlæ rd e 'p a a F ru e K irkes V egne og H r. N iels T ro lle (Sj. T egn.).