KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

267 sin Tid skjænkedes Akademiet af Enkedronning J u l i a n e M a r ie 1), er senere bleven opfort det ny Anatomikammer og den fysiologiske Læreanstalt. Om det ny kemiske Laboratorium, Observatoriet og botanisk Have henvises til det i forrige § bemærkede-). 1 Fulge Fdts. 15393) skulde Universitetets Grund, den, som borte til Margretes og Jakobs Vikarier, derunder indbefattet, tillige med de Huse og Boliger, som den Gang fandtes eller senere maatte blive opforte derpaa, for al Fremtid nyde den samme Skattefrihed, som den hidindtil havde 'nydt i Kannikernes Tid. Denne Frihed forhindrede imidlertid ikke, at Universitetet, som Matriklerne af 1689 og 1756 vise, olev ansat til Grundtaxt, og det har ogsaa, som Skattebøgerne udvise, fra gammel Tid svaret en hel Række specielle Paalæg, der nu ere gaaede op i Grundskatten, nemlig Lygteskat, Vægterskat, Renovationsskat og Borger­ væbningsskat, ligesom det svarer den ved Fdg. 20 Avg. 1777 indførte Brolægningsskat; men til en vis Grad er det dog lykkedes det at hævde sit Skatteprivilegium indtil den Dag i Dag, nemlig for saa vidt Ind­ kvarteringsskatten angaar. At det nød Frihed derfor i 1763, fremgaar af Konsistoriums Skr. 19. Oktbr. 1793 til Patronen, hvori det energisk protesterede mod Byens Forsøg paa i Anledning af militære Foranstalt­ ninger at faa Universitetet saa vel som Kollegierne og Residenserne paa­ lignet Bidrag til forskjellige overordentlige Afgifter, som svaredes efter Pro­ portion af Grundtaxten. Protesten toges til Følge, saa at Universitetet vedblev at nyde samme Frihed, og da ved Lov 19. Febr. 1861 § 1 Reno­ vations- Vægter-, Lygte- og Borgervæbningsskat samt Vs Ligningsskat (Ind­ kvarteringsskat) sammendroges til én Skat under Navn af Grundskat, som dog i Følge § 3 skulde beregnes med Forbehold af de tidligere bestaaende Friheder, udgik for Universitetets Vedkommende de 2/3 I ncl- kvarteringsskat af det samlede Beløb; dog gjælder selvfølgelig en Und­ tagelse i Henseende til de senere tilkjøbte private Grunde inden for Universitetsfirkanten, paa hvilke Universitetets Bibliotek er opført, af hvilke derfor ogsaa Indkvarteringsskat svares, ligesom andre, senere erhvervede Grunde heller ikke nyde noget Skatteprivilegium. Angaaende Midlerne til Bygningernes Underhold og Ædilernes Tilsyn med dem i Tiden før 1836 henvises til Bemærkningerne hos Engelstoft og Verlauff S. 38 og 70. I 1849 blev det faglige Tilsyn med Bygnin­ gerne overdraget Bygningsdirektoratet og efter dettes Ophævelse i 1856 Bygningsinspektoren4). I Aaret 1836 henstod endnu en Sum af 3500 Rdlr. paa de brand- og skadelidte Bygningers Konto, men ved Resol. 25. Novbr. s. A. inddroges den i den akademiske Fond, hvorimod Resol. 21. Decbr. 1837 bestemte, at Konsistorium skulde være berettiget til at disponere over 600 Rdlr. af den til Universitets-Bygningernes O S elm er: A arbog 1842 S. 35. — 2) J fr. U dsigten over B yggeforetagenderne i L ind es M eddel. 1 8 4 9 -5 6 S. 953— GO. — 3) C ragii A ddit. III. p. 123. — 4) L ind e: M eddel. 1849— 56 S. 975— 77, 1001.