KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

252 at indberette, hvilke Taarnets Indtægter vare, og dersom disse ej strakte til, hvorledes da yderligere Tillæg kunde skaffes til Veje, dog, vel at mærke, uden at bebyrde den kgl. Kasse. At Indtægterne vare util­ strækkelige, blev man snart enig om, da Horrebow erklærede, at Taaarnets aarlige Indtægt burde være mindst 500 Rdlr ; men Tilvejebringelsen af det manglende Beløb voldte ulige større Vanskelighed. Horrebow selv gav Anvisning paa Frue Kirkes Sangværks Penge; men dette Forslag modsatte Konsistorium sig, da Sangværket ikke var en kgl. Gave, men Kirken havde kjøbt det af Kong Kristian VI. for den samme Sum, for hvilken han selv havde erhvervet det af Justitsraad Schumacher og Organist Brejtendich, nemlig 6000 Rdlr. Selv havde Konsistorium intet at foreslaa, og Granskningen blev saaledes resultatløs; men ikke desto mindre udgik under 26. Juni 1761 et kgl. Reskript, lydende paa, at Rundetaarn skulde sættes i den Stand, at det kunde balancere med de fornemste Observatorier i Evropa. Til Gjennemførelse af denne smukke Plan skete imidlertid fremdeles intet, indtil Prof. Kristian Horrebow efter indhentet kgl. Tilladelse under 15. Marts 1766 tilstillede Otto Thott en Plan til at bringe Observatoriet paa Fode. Planen omfattede 5 Punkter, henholdsvis Observatoriet, Observationerne, Instrumenterne, Observatorerne og Midlerne til de foreslaaede Foranstaltningers Gjennemførelse. I Hen­ seende til Observatoriet fremhævede allerede Horrebow de Mangler ved Rundetaarn, som senere foranledigede dets Flytning der fra, men nøjedes dog med at indstille, at Pladsen maatte udvides derved, at Loftet over Uni­ versitetsbiblioteket lagdes til Observatoriet, mod at dette besørgede Ring­ ningen. Med Hensyn til det andet Punkt bemærkede han, at der foruden de tilfældige Observationer af ny Stjærner og desl. burde anstilles regel­ mæssige Observationer af Sol, Maane, Planeter og Fixstjærner saa vel som meteorologiske Observationer, „at man dog i sin Tid engang kunde faa en god historia aëris et temperiei Hafniensis“. For at disse Observa- tionei kunde anstilles, maatte der dernæst haves en Række ny Instru­ m enter1), ansættes to faste Observatorer, den første med 200, den anden med 100 Rdlr. Gage, og 4 Assistenter, der til Vederlag for deres Tjeneste skulde nyde Plads paa Kollegierne eller Kost paa Kommunitetet. Hvad Tilvejebringelsen af Midlerne til disse Forbedringers Udførelse angik, bemærkede Horrebow, at Observatoriets egen Kapital, det den 12. Oktbr. 1762 af Etatsraadinde Bartholin stiftede Rømer-Bartholinske Legat ) derunder indbefattet, udgjorde 9000 R d lr.3), og naar den for- 0 1) En sector Grahamianus til at maale meget fine Ting med; 2) en mindre Kvadrant; 3) et horologicum Grafiamianum; 4) en reflekterende tubus med et Bouguer sk Mikrometer; en tubus af Dollond’s med Mikrometer; 5) nogle flere tubi refnngentes ; 6) nogle gode Kikkertfødder. — 2) Selmer: Aaibog 1839 S. 102. — ) „bom ephorus templi har jeg nøje gjennemgaaet Trinitatis Kirkes og Observatoriets Begnskaber og fundet, at vi, Legatet iberegnet, liave en Sum af 9000 Rdlr. til dermed at gjøre en Begyndelse“. Denne Sum turde dog i Henhold til det foran fremstillede Resultat af Professor Anchersens Granskning af Regnskaberne i 1761 bero paa en ^irigtig Opgjørelse af Mellemværendet mellem Taarnet og Kirken, hvis indbyrdes Retsforhold i øvrigt har været alt andet end klart,