KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

245 Bestemmelser, dels Vedtægter af Konsistorium angaaende B iblioteket i det h e le 4), dels vedtægtsmæssige Forskrifter vedrørende dets enkelte Bestanddele2). Gaa vi dernæst over til Tiden efter 1732, bestem te Fd ts. s. A. § 81 med Hensyn til Personellet, at der skulde være en Bibliotekar, hvortil kunde beskikkes en af philosophis, som ej skulde tages efter noget Slags senium, eller og en anden læ rd og til slig t Embede bekvem Mand, som m aatte udvælges af sam tlige Professorer og forestilles P atro ­ nen, hvis skriftlige Approbation skulde indhentes, forinden han tiltraad te Embedet. T il første Bibliotekar valgtes derefter den 18. Marts 1.733 Konrektor ved Frue Skole og designeret Professor, Mag. J . P. Anclier- s e n 3). Hvorledes Konsistorium efter hans Afgang vilde vælge Prof. N. C. Kali til Posten, men Patronen i S tedet derfor resolverede, a t hans Søn, Mag. A. Kali, skulde beklæde den, er tidligere omtalt. Da A. K ali i 1780 blev aktuel Professor, efterfulgtes han af den hidtilværende famulus bibliothecæ, prof. extraord. N. E le rt4). Fdts. 7. Maj 1788 Kap. V II § 5 lod Konsistoriums Beskikkelsesret bestaa uforandret, i det der kun til­ føjedes den Ind skræ nkning , at bibliotliecarius ikke m aatte være en consistorialis. I Overensstemmelse dermed udnævntes efter E lerts Af­ gang i 1796 prof. extraord. B. Nyerup til P o ste n 5); efter hans Død i 18296) overdroges Bestillingen til prof. extraord. B. Bask, og efter dennes Død den .14. Novbr. 18327) til prof. extraord. J» N. M advig8), som atter opgav den, da han i 1848 udnævntes til Skoleinspektør, hvorefter den nuværende B ib lio tek ar, Prof. P. G. T horsen , beskikkedes af Kon­ sisto rium 9), hvilken Beskikkelse ikke er konfirmeret af M inisteriet, irredens sam tlige de tidligere ere bievne approberede af Patronen og Direktionen. T il sin Løn skulde Bibliotekaren efter Fdts. 1732 § 81 nyde alt d et, som tidligere havde været tilla g t protobibliothecario og vicebiblio- thecario. Som Følge h eraf nød han sidstnævntes corpus og Kostpenge fra K lostret sam t Benten af Bibelens Penge og Legatpengene, dog med visse Undtagelser, i det efter Ildebranden 1728 Benten af de 1000 Bdlr. Brochmandske Legater i Følge Fd ts.s subsidiære Bestemmelser anvendtes i et andet Ø jem ed, saa a t han kun beholdt Benten af 2000 Bdlr. af Bibelens Penge og Benten af 300 Bdlr. af det Fiurenske sam t 250 Bdlr. af det Mule’ske Legat, kvortil endnu kom Benten af Kjobesummen for den Mule’ske Gaard, 500 B d lr., til sammen altsaa Benten af 3050 Bdlr., hvilket Beløb i det væsentlige stemmer med den i 1838 stedfundne Op- g jø relse1). I Aaret 1793 udgjorde Benten af Legatpengene 129 Bdlr., ’) Rørdam III. S. 652—53; IY. S. 553; Nyerup S. 142, 205—6, m. fl. — ) Rørdam IV. S. 527, 554. — 3) Nyerup S. 281. — 4) Nyerup S'. 422. — 5) Baden: Journal IY. S. 184. I Kopibogen findes intet Kaldsbrev for barn, men kun en af o 1 JKiliskommissionen udfærdiget Instrux. — 6) Selmer: Akad. Tid. I. 152, jfr. 9 V t- i ~ ) Selmer: Akad. Tid. I. S. 1-57. — 8) Selmer: Anf. St. S. 168. — ) Linde: Meddel. 1849—56 S. 899. — l0) Selmer: Aarbog 1838 S. 118, livor Summen angives til 2925 Rdlr. 32 Sk,