KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

234 Æ re for P a tro n e r4) og Professorer sam t deres H ustruer og Børn saa vel som for Studenter og akademiske Betjente, saa som Pedeller og Boghandlere2), hvorom nærmere Oplysning findes i Samlingen af progr. funehr. paa Bi­ bliotekerne. Ved Hjælp deraf kan man forfølge disse Sørgefesters suk- cessive Aftagen, i det Parentationer over supposita og Studenter allerede ophøre i det 17. Aarhundrede. Trods Paabuddet i Instr. 9. Jan . 1786 § 7, jfr. Rskr. 23. Decbr. 1698 §§ 1 og 4 om, at enhver velfortjent aka­ demisk Lærers Minde skal hædres ved et offentligt Skrift eller en offent­ lig Oration, turde dernæst A. Højer være den sidste Professor, over hvem der er hieven parenteret ved Universitetet, i det der vel senere er bleven afholdt enkelte Sergefester til Æ re for Videnskabsmænd, saa som navnlig for P. F. Suhm 3), men ikke til Æ re for Professorer. Af Universitetets over­ ordnede har O. Malling været den sidste, hvem Universitetet har ihukommet med en Sørgefest4). B landt private V elgjørere, hvis Minde det har hæ d ret, kan mærkes Grev Joachim Godske Moltke, til hvis Æ re der fejredes en Sørgehøjtid i T rinitatis K irke den 17. Marts 18185). II. R e f o r m a t i o n s f e s t e n . Om dens Indførelse er det fornødne alt bemærket foran S. 230. F ra først af indbødes til Festen ved et Program , som var forfattet af vedkommende Professor, der holdt T alen , og ind til 1772 regelmæssig i L a p id a rstil6); men i det nævnte Aar, da M. Hühner var Rektor, og N. E. Balle holdt Talen, indbød denne til Festen ved et Program i moderne F o rm , og derefter synes den Ordning at have vundet sædvansmæssig Hævd, at Talens Forfatter skrev Programm et i samme F o rm 7) ; hans Fo r­ pligtelse til Affattelse deraf har nu faaet positiv Hjemmel ved Regi. 1837. I Kilderne nævnes Festen ordentligvis kun, hver Gang der sperges om, hvem af Professorerne der skal holde oratio ju b ilæ a8). Forpligtelsen til at holde den gik i Følge Kanslerens Bestemmelse paa Omgang imellem a l l e , hvilket i Følge Regi. 1837 fremdeles er Reglen. Talen holdtes paa Latin, indtil kgl. Resol. 31. Maj 1854 tillod, at den m aatte holdes paa D an sk9). Æmnet for samme var givet med, at den skulde holdes in memoriam religionis reformatæ a Luthero; men i 1793 beretter Baden, at det for faa Aar siden ved et kgl. Reskript var blevet 0 Jfr. Rskr. 23. Decbr. 1698 §§ 1, 3. Ovfr. I. S. 138, 154, 168 og 171. Rørdam III. S. 46. Progr. 23. Maj 1690 over Mich. V ibe; 30. Juli 1709 over Kristian Reventlov; Kgbrev 27. Juli 1709, at der ved Parentationen paa Universitetet den 31. Juli førstk. over Storkansler K. Reventlovs Lig skal ringes med alle Klokker i Frue, Nik., Trin. og Petri Kirke; Bruun: F. Rostgaards Levned I. S. 100. — 2) Ovfr. I. S. 271. Rørdam III. S. 660; IV. S. 504, 646, 649, 661. — 3) Baden: Journal 1799 S. 84—85. — 4) Seltner: Altad. Tid. I. S. 153. — 5) Jfr. den trykte Kantate af Ralibek med Musik af Kulilau. — 6) I en haandskreven Fortegnelse over Universitetsprogrammerne ved Doktorpromotioner og andre Akter fra 1591 til 1703 anføres: Invitatio ad orationem jubilæam per Er. Bariholin 1660 med den Tilføjelse: prima hujus generis, quæ impressa est semperque ab oratoribus composita. — 7) Jfr. Saml. af Progr.; Engelstoft: Annaler 1806 2. S. 278; 1823 S. 266 Note. — b) A. C. 19. Septbr. 1716: Secretarius skal fra Konsistorium tilmelde Prof Ludvig Holberg, at han vilde paatage sig at holde orationem jubilæam i Aar 26. s. M. han har paataget sig tlet. — s) Linde: Meddel. 1849—56 S. 249.