KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

2 0 8

gifterne. Langt betydeligere vare Omkostningerne til Ceremoniellet saa vel som til de Opmærksomheder, bestaaende i F estm aaltider og Festgaver, hvormed den promoverede havde at betænke Professorerne og andre i An­ ledning af den Værdighed, Universitetet havde konfereret ham. Som Bi­ drag til G ildet plejede dog Konsistorium i Tiden for 1660 at sende Kandi­ daterne en Æ resskjænk, som oftest bestaaende i en Arne Vin 0 , hvormed undertiden fulgte en Solv-Vinkande. Under den heftige Kamp mod Over- daadigheden, som fortes i K ristian IV.s Tid, gik heller ikke Promotionerne Ram forbi. Forst indskrænkede Konsistorium selv efter Paalæg Udgifterne ved Statut. 6. Oktbiv 1610 -), saaledes a t derefter en Doktorpromotion ikke skulde koste mere end 100 å 200, og en Magisterpromotion, ved hvilken der ordentligvis var et storre Antal Kandidater, ikke mere end 20 å 30 R d lr.; men da dette ikke agtedes for tilstrækkeligt, og Professorerne ikke kunde enes om yderligere Indskrænkninger, ivæ rksatte Kongen dem selv ved Fdg. 23. Febr. 16253), som bød, at alle Promotionsm iddage skulde afskaffes, og kun tillo d , at der fremdeles m aatte gives en Æ resskjænk, bestaaende i H andsker, som sidste Gang uddeltes i 1 6 75 4). Men hvilken Mængde Udenomsudgifter der desuagtet vedblivende bidroge til a t fordyre Gradernes E rhvervelse, fremgaar noksom af de detaillerede Beregninger over Omkostningerne ved Bakkalavr- og Magistergraden, som findes trykte i Danske Samlinger IV. S. 176—180. Deraf ses navnlig ogsaa, at man ligefrem tilsid esatte Fdg.s Bud ved extra a t give decanus en Diskretion paa 100 å 300 R d lr., ligesom Pedellerne fik langt over Taxten, saa at man hovedsagelig nøjedes med at holde sig Bestemmelserne om Gebyrerne til fiscus og F aku ltete t efterre ttelig5). Angaaende Om­ kostningerne ved L icentiatgraden have vi kun fundet enkelte Oplysninger, som ville blive om talte lejlighedsvis neden for, og om Doktorgraden kunne vi ikke sige videre, end at Indskrænkningen af Udgifterne ved samme til 50 å 100 Rdlr. vist nok er vedbleven at være et from t Onske. Fdts. 1732 § 41 bød, at Professorerne skulde affatte en V edtægt angaaende Omkostningerne, som Patronen skulde approbere; men om dette Bud er blevet efterkommet, kunne vi ikke sige, og overhovedet vise Regn­ skaberne kun, at fiscus og Faku ltetet vedvarende oppebare de gamle Ge­ byrer, i det f. Ex. en doctor medie, erlagde 12 Rdlr. til fiscus. Hvor­ ledes de Promotionsgebyrer, som ydedes før 1 8 3 9 6), ere fremkomne, se vi os ikke i Stand til at angive7)- Nu ere Gebyrerne fastsatte ved Sp. Rgl. af 1839. Men desforuden har Kandidaten at bekoste Trykningen af et vist Antal Exemplarer af sin D isputats, som Universitetet faar til U ddeling8). o Rørdam IV. S. 311, 312; ovfr. I. S. 346. — 2) Rørdam IV. S. 607—9. — 3) Nyerup: Annaler S. 72—74. — 4) Hundrup anf. St. — 5) Udkast 1691: Før de antages eller indskrives til at examineres, skal enhver Bakkalavr give to Rigsdaler til Universitetet og to til det filosofiske Fakultet. En Magister giver til fiscus 4 Rdlr. og til Fakultetet 4 Rdlr. foruden en Diskretion til decanus og til andre for Omkostning og Umage. — 6) Selmer: Aarbog s. A., jfr. Akad. Tid. I. S. 18. — 7) Den Komitebetænkning, der omtales i Selmers Aarbog s. A. S. 41—42, have vi forgjæves eftersøgt baade i Konsistoriums Arkiv og i Ministeriet. — 8) Selmer: Akad. Tid. I. S. 16—18.