KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

206 fri Vurdering af den paagjældendes videnskabelige Kvalifikation. I mod­ sat Fald blive Graderne til T itler, der ikke som saadanne ere Beviser paa videnskabelig Dygtighed, men kun i offentlig retlig Henseende stille den paagjældende, som om han virkelig havde lag t den for Dagen. Des­ lige T itler kan og bor det im idlertid ikke være Fakulteternes Sag at meddele, og derfor var det ogsaa i og for sig korrekt, naar Kongerne fra 1660 til 1736 ikke længere paalagde Universitetet at kreere doctores, men i paakommende Tilfælde med Omgaaelse af Fakulteterne selv direkte udnævnte dem. E fter 1736 er im idlertid denne Praxis ophørt, og for saa vidt Doktorgraden endnu efter Fdg. 9. Jan. 1824 § 5 kan meddeles ved Æ resdiplom , kan det dog kun ske efter Indstilling fra Universitetet. 7) Ligesom Forfremmelserne i de borgerlige Lav plejede at være for­ bundne med en Bække symbolske Handlinger, saaledes g jald t det samme om Promotionerne i det lærde L a v 1). De have holdt sig væsentlig ufor­ andrede i Tidens Løb og bestode navnlig i, a t Promotor, efter at Promo- venden havde aflagt det foreskrevne Løfte, overgav ham K atedret, Bogen, først lukket, derefter aaben, Bingen og den røde Barret, hvortil sluttelig føjedes et Kys. Foretagelsen af disse Ceremonier er fremdeles paabudt i Fdg. 9. Jan. 1824 § 10, jfr. Fdg. 10. Febr. 1736 II § 1, og fandt ogsaa endnu Sted ved Promotionerne i Anledning af K ristian V lII.s Salving, blot med den i Aaret 1836 indførte Ombytning a f Kysset med et Haandtryk; men ved Dr. Kolthoffs Doktorpromotion i 1852 nøjedes man med a t over­ levere ham Doktorringen, og senere er ogsaa Overleverelsen deraf bortfalden. 8) I Følge de akademiske Graders N atu r som videnskabelige Ud­ mærkelser (honores)2) er Meddelelsen d eraf til alle T ider foregaaet med større eller m indre Højtidelighed. Navnlig g ja ld t dette om Doktor- og Magisterpromotionen, hvis K arakter som Festakter i ældre T id frem­ hævedes ved, at der ikke maatte læses paa de Dage, paa hvilke de fandt S te d d). I øvrigt betegnedes Gradernes højere og lavere Bang fra først af navnlig ved Stederne, hvor de meddeltes. E fterhaanden indførte Brugen vel den Ordning, som udtrykkelig bekræftedes i Fundats 1732 § 41 at de sam tlige skulde meddeles paa det øverste Avditorium ; men oprin­ delig var Seglen en anden, i det i Følge Fundats 1539 Bakkalavrgraden meddeltes paa det nederste, Magistergraden paa det øverste Avditorium, og Doktorgraden i Frue K irk e, som var aula do cto ralis4). En T il­ ladelse til Meddelelse af Doktorgraden paa selve Universitetet gaves først ved Aab. Brev 5. Oktbr 1667, der angaar alle D ok to rg rad er5), hvilket baade stemmer med Ordene og bestyrkes ved Udkast 1691, hvori det hedder, at hvis^ nogen udi alle tre F aku lteter m aatte undslaa sig foi stoi Omkostnings Skyld at promovere paa den i Udkastet foreskrevne Maade, maa det ske in auditorio superiori, saa at alle Omkostninger ') Scr- K D- VIU. p. 353; Cragii Addit. III. p. 132—36. — s) Fdts. 7. Maj 1788 Kap. y § 1. _ ) Cragn Addit. III. p. 128. — 4) Ser. R. D. VIII. p. 353. — f l i U ,e n m 0 jiuP10ldsangivelsen i Registret til Reskriptsaml., hvor det kun er hentørt til den medicinske Doktorgrad.