KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

203 latinske Sprog. De nærmere Regler vedrørende den fornødne Ordens Opretholdelse ved den offentlige Forsvarshandling ere i Henhold til Bkgj. 19. Maj 1854 § 2 d givne ved Skr. 12. Apr. 1855 1). Selve D isputatsen er ingenlunde at anse som en blot Form ; th i i Følge Fdg. 9. Jan. 1824- §§ 3 og 5 udkræves til Gradernes Erhvervelse, at Kandidaten forsvarer Afhandlingen saaledes, a t F aku ltetet finder ham værdig til den Grad, han attraar, og naar denne Betingelse ikke fyldest- gjøres, vil F aku ltetet følgelig kunne nægte a t meddele ham Graden, hvor- paa der ogsaa er forekommen Exempler i P rax is2). 6) Den Akt, hvorved Graderne konfereres, er fra gammel T id bleven kaldt promotio. Spørger man om Kompetencen til at ivæ rksæ tte denne, lyder Svaret, at det fra først af var den paagjældendes Lærer, der fungerede som P rom o to r3), i det han var Mesteren, der erklærede sin hidtilvæ rende Lærling for udlæ rt og kvalificeret til selv at være Mester; men for saa vidt som han derved tillige forundte ham Adgang til Mesterlavet, var han dog kun Repræsentanten, der fungerede paa Lavets Vegne. D ette, der ved Gradens Meddelelse optog den paagjældende som Medlem, var følgelig den virkelige Promotor. I Overensstemmelse hermed frem træder Doktorgradens Meddelelse i Bologna fra først af k lart og bestem t som Udøvelse af en kollegial Myndighed, hvorved Lærerkollegiet optog en P e r­ son som M edlem 4). Bullen af 1219 5) havde vel i Følge sit ligefremme Indhold ikke anden Betydning paa dette Punkt, end at Doktorerne m aatte indhente Kanslerens Tilladelse forinden Prom otionen; men lige fuldt synes den at have affødt en vis Uklarhed i Formerne, i det derefter Kansleren benyttede Form len: N. N. doctorem creo, publico, nom ino6), saaledes at han frem traadte som Promotor, og denne bolognesiske Form har ikke undladt at øve sin E ftervirkning paa vort Universitets Stiftelses­ bulle; th i i Følge den var det ogsaa Kansleren, som skulde promovere ikke blot Doktorer og Magistre sam t Licentiater, men endog Bakkalavrer, med hvis Promotion han dog i Bologna hverken havde eller nogen Sinde fik noget at b e stille 7). Ulige klarere frem traadte i Paris Adskillelsen mellem Kanslerens og I akultetets Virksomhed ved Meddelelsen af de akademiske Grader. Kansleren meddelte den paagjældende Berettigelsen til a t lære offentlig, som var den nødvendige Forudsæ tning for, at Lærerkollegiet kunde optage ham som Medlem, og derefter foregik selve Optagelsen deri ved en Række selvstændige A k te r8). En hermed stemmende Ordning finde vi trods Pavebullen k la rt og bestem t fastholdt i det juridiske F aku ltets Statutter. Derefter meddeltes licentia af Kansleren efter en forudgaaende Examen, afholdt af ham eller hans Fuldmægtig i Forbindelse med domini doctores, ... 1LLi1nde: Meddel. 1849—56 S. 70—71. — 2) Jfr. Aktstykker i Sagen om Cand. pliil Taubers Doktordisputats. — 3) Ser. R. D. VIII. p. 353, jfr. Cragii Addit. III. p. 135. — ) Det ældste Doktordiplom fra Bologna af Aaret 1314 lyder: Dominus Cynus talem se effici studuit, qualis doctorum coetui digne mereatur ascribi. Savigny l J n 8 ~ rv t} 0vfr- LJ - 123- - Savi^ y 111 S- 328 Note- - 7) Savigny III. S. 230. — B) Thurot p. 59, 154, 180, 192.