KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

201 videre de Mænd, til hvem Indbydelsen kan rettes, netop ere de samme, som i Følge § 4 have Adgang til Doktorgradens Erhvervelse, er T il­ ladelsen til at indbyde dem i Nutiden uden egentlig retlig Betydning. Den almindelige, hovedsagelige Betingelse for at stedes til Gfaderne var fra forst af Bevis for en vis Tids S tu d ium ; men efter 1537 fremhæves dette dog ikke længere som nogen um iddelbar Betingelse. Derimod til­ tog Betydningen af Examinationen, der gik forud baade ved Bakkalavr-, L icentiat- og M ag isterg rad en , hvorimod der ikke blev Sporgsmaal om den ved Doktorgradens Erhvervelse, for saa vidt vedkommende tidligere var bleven lic en tieret!), og senere bo rtfald t Examen, selv om dette ikke var Tilfældet, ved den teologiske og juridiske Doktorgrads E rhvervelse2). I Folge Fdg. 9. Jan . 1824 § 2, jfr. Bkgj. 19. Maj 1854 § 1 og 15. Maj 1873, er nu Bestaaen af den almindelige Embedsexamen med forste K arakter i vedkommende F aku ltet en Betingelse for Adgangen til Licen­ tiatgraden i det teologiske og til Doktorgraden i det juridiske og m edi­ cinske F a k u lte t, hvorved dog er at mærke, at der kan erhverves D ispen­ sation fra Fordringen i Henseende til Karakteren, ligesom det undertiden er bleven tillad t andet Steds examinerede Videnskabsmænd at disputere for Graden efter forud at have underkastet sig et Kollokvium med F aku l­ t e te t3). Afset herfra bliver der nu kun betingelsesvis Tale om en særlig forudgaaende Prøve inden for det filosofiske og m atem atisk-naturviden- skabelige Fakultet. Adgang til den filosofiske Doktorgrads Erhvervelse har nemlig i Folge Fdg. 9. Jan. 1824 §§ 1 og 2 , jfr. Bkgj. 19. Maj 1854, enhver, der har bestaaet en Embedsexamen med bedste K arakter i noget F aku ltet; men alle, som ikke have gjort det, maa forst underkaste sig en saakaldt Magisterkonferens, hvorom mere neden for. Forud for samtlige Graders Erhvervelse skulde og skal dernæst gaa en disputatio p u b lica4), for hvilken dog Fritagelse kunde og kan erhverves ved Bevilling til at promoveres in absentia. Den plejede Universitetet endnu indtil Frederik IY.s T id selv at meddele med Kanslerens Sam­ tykke, dog kun til Magistre og Bakkalavrer5) , men det forbodes ved Fdts. 1732 A rt. 45, hvorimod efter den T id Kongen har meddelt Tilladelsen ikke blot til Magistre, men ogsaa til D ok to rer6). vil ønske denne Paategning, hvorom han dog spørges, maa hans Dissertation uden samme trykkes og holdes. Thi have Fakulteterne hver for sig at følge herefter denne Vor Befaling og derfor at affordre af Forfatteren tvende Exemplarer, som indsendes til Vort Kancelli, og hvoraf det ene indskikkes til Vort eget Eftersyn, paa det Vi kunne være forsikrede, at ikke Dissertationer antages, som kunne være forklejnende for Vort Universitet og vore Videnskaber. — *) Cragii Addit. III. p. 128. — ) Fdts. 1732 §49; jfr. Fdg. 10. Fehr. 1736 II § 1. — 3) Resol. 17. Oktbr. 1823. — 4) Cragii Addit. III. p. 128. — 5) Grlud: de gradu magist. S. 153. —■ 6) Kgbrev 29. Oktbr. 1736 til A. Højer og Bagger, at Doktorgraden i Anledning af Jubelfesten maa tilstaas Kan- celliraad von Biegen i Oldenborg og Kancelliraad von Friccius i Slesvig for deres indsendte Skrifter, v. B. en disputat inaug. og v. Fr. et 1731 udgivet vel elaboreret jurid. Skrift, skjønt de formedelst den lange Vej ikke kunne møde personlig; 2. Novbr. s. A. til Proff. i det jurid. Fak., at Kongen har bevilget Dr. jur. ved Kiels Univ., advocat. ord. ved Land- og Overretten i Slesvig, Jak. v. Friccius, skjønt absens, Optagelse blandt de kjøbenhavnske doet. jur., da han ved Skrifter og adskillige Prøver har gjort sig fortjent dertil; Kgbrev 14. Juni 1746: til Rekt. og Proff., at rector scholæ i ii. 26