KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

196

Ak a d em i s k e Grader . § 32 . A l m i n d e l i g e B e m æ r k n i n g e r . VIL K a p i t e l .

1) Spørger man, kvad der forstaas ved en akadem isk Grad, lyder Svaret, a t Udtrykket fra først af var en Betegnelse for den en Skolar efter forudgaaende Prøve tild elte Værdighed som læ reberettiget Medlem af et akadem isk Kollegium eller Fakultet. Men efter a t i Tidernes Løb Fakultetsbegrebet er blevet indsnævret til kun a t omfatte de normerede Lærere inden for en vis Videnskab eller en vis K reds af Videnskaber, passer den anførte Begrebsbestemmelse ikke længere, og vil man bave en alle T idsaldre omfattende Definition, maa man derfor sige, at en akademisk Grad er en Betegnelse for den en Person tilkjendte Beføjelse til a t gjøre et vist V idenskabs-Om raade til G jenstand for offentlig Drøftelse ved Universitetet. Naar vi definere Begrebet paa denne Maade i S tedet for simpelt ben at bestemme det som en Værdigbed, der medfører Beføjelse til a t optræde som akademisk Lærer inden for et vist Videnskabs-Omraade, er det begrundet i, at de akademiske Grader ikke alle og til alle T ider have medført R et til at holde Forelæsninger, men derimod vel til a t disputere enten paa selve U niversitetet eller i de d ertil knyttede S tifte lse r1). Ved den lovhjemlede R e t til at betræde de akademiske Lærestole, som i Følge foranførte er kny ttet til Graderne, adskille de sig noksom fra de Bevillinger, der, som tidligere bemærket, undertiden gives ugraduerede til at holde Forelæsninger ved Universitetet, i det disse Bevillingers Medde­ lelse, Indhold og Varighed afhænger af et adm inistrativt Skjøn. F ra en Be­ skikkelse til akademisk Lærer adskiller Promotionen sig hovedsagelig ved, at den kun medfører en Ret, men ingen Forpligtelse til at optræde som Lærer. 2) In d til 1850 havde hvert enkelt F aku ltet sit eget Indbegreb af G rader; men efter Kdgj. 18, Septbr. 1850 § 1 bar det nydannede matematisk-naturvidenskabelige F aku ltet beholdt T itlen doctoratus philo­ sophiae for den Grad, som det i Følge samme Bestemmelse, jfr. Bkgj. 19. Maj 1854, er b erettigettil at uddele. 3) Oprindelig fandtes kun én akademisk Grad, som var M ester­ graden i det lærde Lav, eller Udtrykket for den en Person tilk jend te Kvalifikation til selvstændig at optræde som Lærer paa en Videnskabs hele Omraade. Dens Benævnelse var i Bologna doctoratus, i Paris magi- sterium . Om disse Benævnelsers senere Skæbne henvises til det ovfr. II S. 1 flg. bemærkede, i det vi her kun tilføje, at magisterium vedblev at være den legale Benævnelse paa den højeste Grad i det filosofiske F a k u lte t2) lige ind til 1788; men Sædvanen indførte dog tid lig ogsaa Benævnelsen doctoratus in philosophia, som ved Fdts. 1788 Kap. V. § 4 blev lovhjem let ved Siden af magisterium , og siden Fdg. 9. Jan. 1824

l) Fdts. 1732 §§ 43, 49. - 2) Fdts. 1732 §§ 44, 45, jfr. 46, 47.