KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

192 Embedsexamina, og Bkgj. 10. Ju n i 1851 forudsæ tter i Overensstemmelse hermed, at statsvidenskabelige K andidater ere forpligtede til a t luse det. Paa den auden Side paahviler Forpligtelsen kun Em bedskandidater, som have bestaaet Prøven fuldstændig, baade dens teoretiske og praktiske Del *), men ikke graduerede Personer som saadanne og heller ikke dem, der have bestaaet en Magisterkonferens, fordi den ikke er nogen Embeds- examen, skjønt det er en Anomali, da den i Følge Adg. 2. Febr. 1849 § 15 til en vis Grad har V irkning som saadan2). Om Gebyret for Testimoniets Udstedelse, som svaredes før 1839 og nu erlægges efter Sportelreglementet af s. A ., sam t om Fordelingen deraf henvises til Selmers Aarbog 1839 S. 53 og 56. I Tilfælde af Ikke- erlæggelse kan det inddrives ved Udpantning efter Lov 29. M arts 1873 § 1 Nr. 4. Den ovennævnte Forandring, som Testimoniets retlige Betydning i Tidens Lob er undergaaet, har ikke undladt at give sig Vidnesbyrd i dets Indhold. Skemaet er vel uforandret, men Udfyldningen deraf er nu en væsentlig anden end tidligere. Da var nemlig Indholdet individuelt be­ stem t, i Særdeleshed ved den private Præceptors Vidnesbyrd om Kandidatens Begavelse, F lid og Forhold, saaledes a t Testimoniet indeholdt en Skildring af hans hele curriculum acadeinicum baade hjemme o g — for saa vidt han havde rejst — i Udlandet med Fremhævelse af hans Forhold i viden­ skabelig og sædelig Henseende, saaledes at de Brud paa den akade­ miske Disciplin og andre Udskejelser, hvori han m aatte have gjort sig skyldig, ikke lodes u om ta lte 3), hvorfor det undertiden hændtes, at en Student, der havde faaet et mindre godt testimonium , bad om et andet; men en saadan gjentagen Udstedelse gik Konsistorium ikke ind p aa, da Meddelelsen af testim . public, betegnede hans endelige Dimission fra U niversitetet, undtagen i Tilfælde a f, a t Testimoniet maatte være for­ kommet. I Særdeleshed indskærpede K ristian IV. ved Kongebrev 13. Septbr. 1621, at baade den private Præceptors og det offentlige te s ti­ monium ikke maatte gives anderledes, end vedkommendes curriculum academicum og derefter Levned og Lærdom kunde tilstede og forskylde, saafrem t Udstederne ikke selv vilde svare d e rtil, og i Overensstemmelse hermed bestemte ogsaa Udkastet af 1691, a t Bektor skulde give enhver testimonium, efter som han havde forskyldt, hvorhos Bskr. 17. Novbr. 1697 positivt paabød, at det skulde indeholde Oplysning om Kandidatens Alder. I Nutiden er Skildringen af Kandidatens curriculum academicum svunden ind til en Meddelelse om hans D im ission, Inskription og Valg af F ag stu d ium ; derefter følger testimonium eruditionis, indeholdende ved­ kommendes E xam en sattest5), og endelig er testimonium morum indskrænket til den stereotype Frase: Quumque probabilem rerum (divinarum , civilium, literarum ) cognitionem probis quoque moribus ornet, hvilken Reminiscens ') Selmer: Aarbog 1841 S. 76. — 2) Goos: Aarbog 1875—76 S. 39. — 3) Rørdam IV. S. 631; Fdts. 1732 § 89. — 4) Jfr. Rørdam 1. c.; III. S. 437. — s) Jfr. Kgbrev 7. Novbr. 1629 og Fdts. 7. Maj 1788 Kap. IV § 6.