KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

186 Stedet for Indførelsen af en egen Exarnen for Skolelærere. Han be­ mærker nemlig i sin P lan: I Særdeleshed tror jeg ikke, at den i de sidste Tider indrettede exarnen philolog. og den dermed forbundne Magistergrad i Filologien skaffer den Nytte, som man havde ventet deraf. For de fleste er den kun en Sinkelse i deres egentlige Studeringer, da det dog er den urette Tid, at de først nu skulle drive den Sprogkyndighed, som, for saa vidt den er nødvendig for alle, billigvis allerede før burde være erhvervet. Hos mange bliver denne Exarnen intet mere end en Formalitet, som de underkaste sig for at nyde de dermed forbundne Fordele. Ofte tjener den til at ringeagte andre Videnskaber og til at nære den Indbildning, som om det var det højeste Fortrin i Kundskab og Lærdom, at kunne oversætte nogle græske og latinske autores, hvis Brug og Anvendelse man undertiden ikke forstaar. Naar der skulde skabes magistri philol., det e r : graduerede Mænd i en Del at Sprogkyndigheden, hvorfor da ikkeogsaa skabe magistri physices, matlieseos, logices et metaphysices. Det synes ikke, at Videnskallernes Fiemgang synderlig befordres ved, at de saaledes rives fra hinanden, og en Gren al dem ophøjes paa de andres Bekostning. Maaske til større Nytte og selv til Filologiens vissere Befordring kunde denne Exarnen forvandles til en Exarnen for Skolelærere, hvilken alle skulde underkaste sig, der vilde attraa at blive rectores eller conrectores i de offentlige Skoler. Der kunde da Sprog­ kyndighed kræves i videre Omfang end ved den formeldte Exarnen, Prøver paa den Kundskab og Færdighed, som udfordres til at kunne fortolke de gamles Skrifter samt læse dem med Indsigt, Smag og Kritik; men foruden dette maatte i samme Exarnen gjøres Rede for mere udbredt Kundskab i Filosofi, Matematik og Historie samt en grundig Indsigt i den naturlige og aabenbarede Religion, saa vel den teoretiske som den praktiske. Thi det er jo i alle disse Ting,’ at de skulle blive Lærere for Ungdommen, og hvorledes vil man vente, at nogen med en blot nominel Kundskab kan være skikket til at danne andre Menneskers Forstand og Hjærte! Derhos burde disse examinandi tillige bevise, at de havde de rette didaktiske Gaver, uden hvilke ingen, om han og havde den bedste Indsigt, kan blive en duelig og dygtig Lærer for andre. Denne Exarnen, saaledes indrettet, vil formodentlig af sig selv blive det virksomste Middel til at udbrede al Slags Lærdom og Kundskab _i sin rette Forbindelse og at forplante dem til alle Skoler i begge Rigerne, hvilket synes at være noget bedre, end naar man lægger an paa at ville gjøre alle til philologos ex professo, og endda disse alle sammen af en Slags, hvilket netop forvolder, at man slet ikke faar nogen, med hvis Indsigt og Kunst Menneskeheden og Landet kan være synderlig tjent. Dette Forslag synes ikke at have vundet Kommissionens Bifald, der i sin Betænkning stiltiende fastholder den ældre Ordning; men Schack- Rathlou godkj endte det, og i Overensstemmelse med hans votum ord­ nedes Exarnen ved Fdts. Kap. IV § 23 - 24. Senere har den dog ikke blot skiftet Navn, i det den nu i Følge Adg. 2. Febr. 1849 § 1 hedder filologisk-historisk Skoleembedsexamen; men Examinationsstoffet er ogsaa blevet lempet ved Adg. 22. Oktbr. 1818 og principielt forandret ved Adg. 2. Febr. 1849, jfr. Bkgj. 13. Avg. 1873, der ophævede Prøvens konfes­ sionelle Karakter ved Borttagelse af Religion som Examensfag, hvilket tidligere forhindrede, at den kunde bestaas f. Ex. af Jøder. Paa den anden Side er ved samme Adg. Oldnordisk indført som Prøveæmne.