KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

m Romersk Ret, Civilret I. og II., Strafferet, Proces og Statsret. I Følge Fdts. 7. Maj 1788 Kap. IV § 15, jfr. Instr. 3. Apr. 1789 § 7 skulde alle skriftlige Spørgsmaal besvares paa Latin, hvilket skyldtes Fakultetes egen Bestræbelse, der i Anledning af et Rygte om, at det i Kommissionen skulde være foreslaaet at lade Spørgsmaalene i dansk Ret besvares paa Dansk, indstændig fraraadede en slig Foranstaltning. En delvis Forandring heri skete dog ved Fdg. 26. Jan. 1821 § 9, og i Følge Fdg. 30. Decbr. 1839 § 8 skulde fremdeles kun Spørgsmaalet i Romerret besvares paa Latin. Brugen af det latinske Sprog ved den mundtlige Examen ind­ skærpedes endnu ved Rskr. 4. Juni 1777; men allerede Fdts. 7. Maj 1788 Kap. IV § 15, jfr. Instr. 3. Apr. 1789 § 7, indrømmede Modersmaalet et vist Raaclerum, der udvidedes ved Fdg. 26. Jan. 1821 § 9 og Fdg. 30. Decbr. 1839 § 8 , i Følge hvilken kun den mundtlige Examination i Romersk Ret holdtes paa Latin, indtil i 1847 daværende Docent i Romerret, C. C. Ha l l , tog Initiativet til Latinens fuldstændige Afskaffelse baade ved skriftlig og mundtlig Examen, der skete ved kgl. Resol. 14. Maj 1847 C. Specialkarakterer indførtes ved Fdg. 30. Decbr. 1839 § 9, jfr. nu Rglm. 16. Novbr. 1871 ; tidligere fandtes kun de endnu brugelige Hovedkarakterer. Angaaende det Kvantum Kundskaber, der udkrævedes til Opnaaelse af hver af disse Karakterer, gaves udførlige Regler i Fdg. 10. Febr. 1736 I. § 4. Derefter kunde ingen opnaa baud contemnendus, med mindre han var nogenlunde grundet in jure naturæ , forstod den danske og norske Lov og Rettergangsmaade samt de juridiske Udtryk i Institutionerne; til haud illaud. fordredes yderligere, at vedkommende var v e l grundet in jure naturæ et gentium og havde nogenlunde Kundskab om den nu brugelige jurisprudentia Romano- Germanica. For at opnaa laud. maatte Kandidaten endelig endnu kjende jus universale, have god Kundskab om jure Romano-Germanico og dets Forskjel fra jure Danico samt nogenlunde have fattet jus militare et jus publicum universale Danicum et Germanicum. Var nogen Kandidat ydermere funderet i andre Jurisprudensens Dele, saa som in jure feudali, criminali Germanico, dansk Retshistorie eller i de i de tyske Provinser brugelige saksiske og lybske Rettergangsordninger, maatte Fakultetet melde noget å parte derom i hans schedula attestatoria. Dette Kvantitetshensyn er vel ikke fremhævet i Fundatsens Kap. IV §§ 15 og 16, der kun som Examinationsæmner i Almindelighed nævne: jus naturæ et gentium, jus romano-germanicum og sammes Forskjel fra saa vel som Overensstemmelse med jus patrium, hvortil endnu kom notitia statuum Europæ, in primis Daniæ; men dog fremhæves bemeldte Hensyn atter til en vis Grad i Instr. 3. Apr. 1789 § 11, hvorimod det samme ikke længere er Tilfældet i de senere Be­ stemmelser, der have reguleret Examensfagene og Karaktererne, nemlig Fdg. 26. Jan. 1821 §§ 3 og 9; Fdg. 30. Decbr. 1839 §§ 3 og 14 og

O Selmer: Aarbog s. A. S. 5 1—52. — 2) I Lovsamlingen.

2 3