KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

162 Skr. 13. Novbr. 1820 svarede Direktionen lierpaa, a t den ligeledes havde sine Betænkeligheder ved Foretagendet; men da Selskabet alt med Politi­ direktørens Samtykke havde begyndt sine Samlinger, nejedes den dog ogsaa med at anmode Konsistorium om at meddele vedkommende dets Mening og Raad, paa hvilken Maade det selv syntes. Konsistorium indskrænkede sig herefter til under 15. Decbr. 1829 at meddele For- mændene Direktionens Skrivelse. Paa denne Maade fik Studenterforeningen Lov til at existere; men derimod blev Studentersamfundet, der dannedes i 1840, forbudt af Kon­ sistorium ved Bkgj. 16. Juni 1840, fordi det ikke vilde underkaste sig Universitetets Tilsynsmyndighed ved forud at meddele, naar det agtede at holde Generalforsamling, og hvad der skulde forhandles paa d e n 1). E t saadant Forbud vilde nu under ingen Omstændigheder kunne udstedes af Konsistorium; thi selv om det maatte formenes, at en Forening af akademiske Borgere forfulgte ulovlige Formaal, vilde det dog ikke være Konsistoriums Sag at skride ind, undtagen i det sjældne Til­ fælde, at Formaalene maatte have en særlig fundatsstridig Karakter; ellers maatte Forfølgelsen tilkomme Politiet, som har at værge den offentlige Orden og Fred i alle Forhold over for alle. Den Sætning er saa meget klarere, som Konsistorium eventuelt end ikke vilde være i Besiddelse af den fornødne Magt til at exekvere sine Forbud; thi Fundatsens Kap. II § 7 paalægger vel Underfogden at exekvere de af Konsistorium afsagte Mulkt- kjendelser; men Politimesteren er ikke paa samme Maade stillet til dets Disposition. Hvor Talen er om offentlige Foretagender fra Studenternes Side, vil Konsistorium derfor i Almindelighed være indskrænket til at gjøre sin moralske Myndighed gjældende ved Paamindelser og Advarsler, saaledes som det skete ved Bkgj. 1. Marts 1854, da Konsistorium i Følge det Tilsyn med de studerendes Færd, som Universitetsfundatsen paalægger det, fandt sig foranlediget til offentlig at udtale sin Misbilligelse af en paa et Studentermøde besluttet Opfordring til Iværksættelse af en politisk Demonstration, som Politiet havde forbudt. I Forbindelse hermed vil det i alle Tilfælde kunne gjøre sin disciplinære Myndighed gjældende mod de enkelte Deltagere, for saa vidt som de maatte have gjort sig skyldige i Uorden eller tilsidesat det Hensyn til det sømmelige, som Fun­ datsen paalægger dem, og denne Myndigheds Udøvelse vil ikke være udelukket, selv om den paagjældende ved sit Forhold maatte have paa- draget sig offentlig Straf. Til en nærmere Bestemmelse af den disciplinære Myndigheds Ud­ strækning inden for de anførte Grænser foreligger i øvrigt intet historisk Materiale, da den siden Fundatsens Tid kun vides at være bleven udøvet i et Par enkelte Tilfælde. Blandt de disciplinære Straffe, hvis Ikjendelse Fundatsen hjemler, kan mærkes Irettesættelse, som kan foregaa enten privatim eller

D Jfr. Selmer: Aarbog 1840 S. 40—52.