KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

93 Aar har samlet en for Fædrelandet sjælden Skat hos de slebne Folk, blandt hvilke han har opholdt sig.“ Hiibner blev imidlertid sig selv lig. Han svarede med at indsende en meget velskreven Plan til kameralistiske Forelæsninger, som han vilde lade Prof. Geuss besørge, og tilføjede endog et Forslag om Indførelse af en kameralistisk Examen, som imidler­ tid ikke havde videre Følger. Efter ham anmelder vel Prof. extraord. D. v. Eggers sig i Lektionskatalogen for 1786 som scientiarum camera- lium professor1), og selv efter at han i 1788 er gaaet over i det juridiske Fakultet, indbyder han endnu en Gang imellem til en Forelæsning over encyclopædia scientiarum cameralium; men dette ophører allerede i 1794, og derefter læstes gjennem lange Tider ikke over de nævnte Videnskaber. En Lærestol deri havde nemlig Fundatsen af 1788 ikke normeret2), men nøjedes med at bestemme, at professores historiarum skulde foredrage Kundskaben om de evropæiske S tater, især om Fædrelandet, og som Følge deraf ansattes den ene af dem særlig i Statistik. Den første, der var Professor deri, var F. Thaarup, der beskikkedes i Henhold til kgl. Eesol. 31. Oktbr. 17883). I „økonomi“ var der vel alt begyndt Fore­ læsninger i 1763; men ved den økonomi forstodes nærmest Landbrugs­ væsen. Den første Professor i Nationaløkonomi var derimod Oluf Kri­ stian Olufsen, der beskikkedes 1815 4) ; efter hans Død udnævntes C. G. N. David til den ledige P o st5); men da han afskedigedes i 18366), be­ stemte Resol. 21. Marts 1836, at Lærerposten i Statsøkonomi indtil videre skulde forblive ubesat. Kesol. 15. Novbr. 1836 normerede en Pro­ fessor i Kameralvidenskaberne i det filosofiske Fakultet, og dets historiske Professorer skulde tillige docere Statistik; men derom er der ikke mere Tale i Regiem. af 1844, som nøjedes med en Professor i Stats­ økonomi. Imidlertid var der allerede ved Resol. 2. Novbr. 1833 bleven nedsat en Kommission til at afgive Betænkning om Indretningen af' en kameralistisk Examen, hvilken man havde tænkt sig skulde bestaa af en polyteknisk Del og en statsvidenskabelig Del7); men da Tanken endelig realiseredes, blev det dog i en anden Form; thi de to ny Lærestole i Statsøkonomi og Statistik, der oprettedes i Henhold til kgl. Resol. 28. Juli 1848, knyttedes tillige med den tidligere bestaaende i Henhold til PI. 10. Åvg. 1848, jfr. Bkgj. 10. Juni 1851, til det juridiske Fakultet, som derefter udvidedes til et rets- og statsvidenskabeligt8). Om de Examiner, som afholdes ved samme, og de Grader, som det meddeler, vil blive ta lt i et følgende Afsnit. ’ ) I Virkeligheden var han dog vist nok indtil 1788 kun lønnet Docent; thi et kgl. Rskr. 20. Juli 1785 bevilgede vel 400 Rdlr. til ham for at holde kamera­ listiske Forelæsninger og bestemte tillige, at der skulde nedlægges Forestilling om hans Udnævnelse til prof. extraord., hvilken Forestilling ogsaa blev nedlagt og approberet den 10. Avg., hvorefter Kaldsbrevet udfærdigedes og underskreves af Kongen den 12. s. M.: men Kongens Underskrift er igjen overstreget, og Kalds­ brevet ikke indført i Registrene, ligesom Patronens Indstilling om hans senere Ud­ nævnelse til prof. jur. 28. Septbr. 1788 heller ikke taler om, at han allerede var ansat som professor extraord. — 2) Ovfr. I. S. 116. — 3) Baden: Journal I. S. 92. — 4) Selmer: Akad. Tid. I. S. 15 1. — 5) Selmer: Akad. Tid. I. S. 165. — 6) Akad. Tid. IV. s. 33. — 7) Selmer: Akad. Tid. 1833 S. 404. — 8) Ovfr. II. S. 10,