KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

82 en halv Forelæsning af samme Art og en halv hebraisk Forelæsning, hvori dog Forandring skete, efter at den hebraiske Lektor havde faaet fuld Pro­ fession. For øvrigt indeholder Fundatsen kun forskjellige teologiske Anvisninger i Henseende til Bekjendelse og Lære, som vi ikke kunne gaa nærmere ind paa her. Mærkes kan dog, at den tillod Professorerne at fordele Bibelens Bøger imellem sig, i hvilken Henseende imidlertid en Forandring skete ved Novellerne, hvorefter Bispen skulde læse over det gamle, proximus og superior over det ny Testament, tertius over en synopsis doctrinæ christianæ, hvilken han skulde fuldende i et Aar. Den fjerde Professor, som indførtes ved Fdts. af 1630, blev det udtrykkelig paalagt at læse over locos communes sacros. I væsentlig .Overensstemmelse her­ med ere Bestemmelserne i Udkastet af 1691, der lyde: Superintendenten over Sjællands Stift, som er theologus III., skal forklare vetus testamen- t.nm cum antiqvitatibus ecclesiasticis ; theologus I. skal forklare novum ' testamentum; theologus II. skal examinere controversias in religione; theologus IV. skal forklare locos communes sacros secundum Augustanam confessionem in thesi. Fdts. af 1732 Art. 1 foreskriver endelig, at én Professor skulde læse over Kirkehistorien, men de andre over den hellige Skrift, den avgsburgske Bekjendelse og vor rene evangeliske Lærdom. I Følge Fdts. 1788 Kap. I § 3 skulde der altid læses over den hellige Skrifts Kritik og Exegese, over den naturlige Teologi og den aabenbarede Religions Vished samt videre over theologia dogmática, moralis og polé­ mica, over Kirkehistorien og de symbolske Bøger, ligesom der ogsaa skulde gives Anvisning til det offentlige og almindelige Religions-Foredrag og sammes bedste Indretning, hvori ogsaa de fornødne øvelser skulde anstilles. Denne sidste Forskrift er dog bortfalden i Følge Pastoral­ seminariets Indretningx), og i øvrigt ere Fundatsens Forskrifter ogsaa uden praktisk Betydning, da der er den Besynderlighed ved begge Fundatserne, af 1732 og 1788, at de give én Forskrift om, hvad de teologiske Profes­ sorer skulle docere, og en anden om, hvad der skal høres i til Examen. Den sidste Forskrift er selvfølgelig den, der praktisk er bleven Norm ogsaa for Forelæsningernes Indhold. Ved den citerede § er det derhos udtrykkelig overladt de teologiske Professorer at fordele Lærefagene imellem sig, som de selv finde for godt, hvorfor heller ikke nogen af dem beskikkes til Professor i et bestemt Fag, men til Prof. theol. i Almindelighed ; dog maa de sørge for, at Fore­ læsninger over samtlige Fag virkelig blive holdte, til hvilket Øjemed det allerede ved Fdg. 6 Oktbr. 1773 blev paalagt Fakultetets Medlemmer at konferere indbyrdes. Angaaende det teologiske Fakultets Organisation mærkes, at det fra først af havde sin Dekan, hvis Hverv gik fra ældste til ældste. Paa denne Maade maa det forstaas, naar Dr. Vandal i sin Strid med Biskop Bornemann 1704 beretter, at decanatus var ambulatorius indtil Biskop O Kgl. Resol. 18. Novbr. 1840, 12. Maj 184 1; Selmer: Aarbog S. 25; Lønnings­ lov 12. Jan. 1858 § 10, 25. Marts 18 71 § 9; ovfr. I. S. 26—27.