KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

I ll § 9. III. Privatdocenter .............................................................................................. 70. Betingelser for at kunne optræde som Privatdocent i det ældste Uni­ versitets Tid og i Følge Fdts. 1539. Mels Svendsens Forseelse; for- sltjellige, livem Bevillinger til at docere, disputere og deklamere findes meddelte. Reglerne i Fdts. 1732 og 1788. Fremmede Doktorers Adgang til at docere; Anskaffelse af Lys og Brænde. II. Kapitel. Fakulteterne. § 10. OmFakulteterne i Almindelighed.......................................................... 74. Benævnelse; Begreb; Samfund af akademiske Lærere; hvilke blandt disse der ere regelmæssige Fakultetsmedlemmer; Grundlaget, paa hvilket Lærersamfundet er dannet; det filosofiske Fakultet; dets Deling; Fakul­ teternes Organisation; Dekaner; Bestillingsmænd; Sigiller; Apparat; Funktioner: politiske; akademiske, dels som administrativt Kollegium, dels som Lærerkollegium; Fakulteternes stegne Betydning og Grun­ dene dertil; deres Rangfølge. § 11. Det teologiske Fakultet.............................................................................. 79. Rang; Bestand; Sjællands Biskops Forhold til Fakultetet; Fag; Orga­ nisation; Dekan; Notar; Arkivar; Funktioner; raadgivende Virksomhed i statskirkelige Anliggender; Deltagelse i Kommunitetets Styrelse. § 12. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet .............................. 87. I. D en r e ts v id e n s k a h e lig e B e s ta n d d e l. Dens Forhold i det ældste Universitets Tid; Bestand og Fag fra 1537 indtil 1732; efter Fdts. 1732; J. II. Heineccius, A. Højer, K. L. Scheidt, Kofod-Ancher, II. Stampe, J. E. Kolbjørnsen; efter Fdts. 1788 og senere Bestemmelser; Dekanat; Notariat; responderende Virksomhed., II. D en s ta ts v id e n s k a b e lig e B e s ta n d d e l. Th. Bartholin; M. Hiibner; Fdts. 1788; H. D. v. Eggers; F. Thaarup; O. C. Olufsen; C. G. N. David; Rgl. 1836 og 1844; PI. 10. Avg. 1848, jfr. Bekj. 10. Juni 1851, hvorved det retsvidenskahelige Fakultet udvides til et rets- og statsvidenskab eligt. §13. Det lægevidenskabelige Fakultet ................................................................... 94 . Det medicinske Fakultets Bestand i Følge Fdts. 1539, 1732 og 1788 samt efter Overgangen til et lægevidenskabeligt ved Optagelsen af det kirurgiske Akademi i 1841; dets Fag; de naturvidenskabelige Fags Udson­ dring, Kirurgiens Optagelse; Videnskabens indre Udfoldelse; For­ bindelsen medHospitalerne; videnskabelige Medhjælpere; Organisation; Bestillingsmænd; Samlinger og Apparat; Budget; politiske Funktioner, især som Sundhedsraad, ogsaa efter Indførelsen af collegium medicum ved Fdg. 9. April 1740, indtil Resol. 22. April 1813; særlige Funktioner for enkelte Medlemmer. § 14. Det filosofiske og matematisk-naturvidenskabelige Fakultet 104. Det filosofiske Fakultet i det ældste Universitets Tid; Bestand og Fag i Følge Fdts. 1539; Forøgelse af dets Bestand i 1619, 1630 og 1636; Forandring af Lærefag i Følge Novellerne; Indførelse af Etik, Geografi og Historie; Bestemmelserne i Udkastet 1691; Fdts. 1732 og 1788; den senere Reform ved /Optagelse af de realistiske Fag. Resol. 18. Juli 1817; 25. Novhr. 1836; 13. Novbr. 1844; det matematisk-naturviden­ skabelige Fakultets Udsondring fra det filosofiske ved Kdgj. 18. Sept. 1850, jfr. Lov 25. Marts 1871 § 3; Forbindelsen og Rangfølgen mellem begge Fakulteter; Organisation; Dekanat; dettes Omgang og Indtægter. Side.