KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

360 kraftigste og bad, at Kongen vilde se i Naade til sit eneste Universitet. Borgerskabets Ansøgning fik derfor ingen Fremme, og Fundats 7. Maj 1788 Kap. Y1I § 9 bevarede Indkvarteringsfriheden, der først bortfaldt ved Rskr. 9. Maj 1806. I 1763 forsøgte Borgerne tillige at lægge Skat paa Residenserne, støttende sig til et Par kgl. Reskripter af 24. Septbr. 1762, som hjemlede Ligningen af forskjellige militære Udgifter paa hele Byens Grundtaxt uden Hensyn til, hvad Frihed Ejermændene deraf ellers maatte have. Men dette Forsøg er uden Tvivl ogsaa blevet afværget ved Pro­ fessorernes Erklæring derimod 4), og Skattefriheden vedblev ogsaa i Følge den ny Fundats 7. Maj 1788 Kap. VII §9 , som fremdeles hjemlede Resi­ densernes tidligere Frihed for Grundskatten, hvorimod andre Skatter, som Lygte- og Sprøjteskat, ogsaa maatte svares af dem. Efter de senere Reformer ved Rskr. 9. Maj 1806, Adg. 21. Apr. 1812, Rskr. 28. Avg. 1829 og Lov 19. Febr. 1861 § 1, jfr. 2 og 3, svares af Residenserne de samme Skatter som af andre Ejendomme2). Hvad dernæst angaar de reelle Byrder, som paalagdes Ejendommene, men ikke efter Taxt, saa som Vagthold, maatte man vist nok nærmest gjøre den Betragtning gjældende, at der i Betragtning af den nedarvede Frihed manglede tilstrækkelig Hjemmel til at paalægge dem; thi D. L. 3—6—2 talte kun om Ydelser, som svaredes efter Taxt. For de egent­ lige akademiske Borgere har denne Frihed ogsaa været anerkjendt saa godt som hele Tiden, i det Rskr. 31. Oktbr. 1749 for deres Vedkommende lempedes ved Rskr. 31. Oktbr. 1750. For de undergivnes Vedkommende hævdedes Friheden oprindelig ogsaa saa vel ved kgl. Resolution 2. Maj 1727, der fritog Universitetets Bogbinder for Brandvagt3), som ved Rskr. 2. Septbr. 1740; men Rskr. 9. Oktbr. 1750 gjorde dog en Undtagelse herfra, for saa vidt som det i Overensstemmelse med Rskr. 31. Oktbr. 1749 paabød, at de Betjente, som dreve borgerlig Næring, skulde svare Borgervagt, hvorimod alle andre Medlemmers Frihed derfor bekræftedes. Hvad endelig de personlige Ydelser angaar, maa skjelnes mellem Nærings­ skatter og andre rent personlige Byrder. Spørgsmaalet om den første kunde kun opstaa i Henseende til Universitetets Forretningsmænd. Gjennem lange Tider hævdede disse deres Frihed for bemeldte Afgift. Saaledes fik Bogtrykker J. G. Høpfner i 1727 vel paalagt indkvartering efter Grundtaxten4), men ikke efter Næring5). Senere fulgte imidlertid Magi­ straten en modsat Fremgangsmaade, i det Bogtrykker N. C. Høpfner under 15. Decbr. 1763 supplicerer til Kongen, fordi Magistraten havde paalagt ham Indkvarteringsskat af borgerlig Næring. Universitetet anbe­ falede hans Andragende i en lang Memorial 10. Febr. 17646) ; men om Af- gjørelsen denne Gang vides intet, hvorimod senere Kane. Prom. 20. Apr. O Skr. 19. Oktbr. 1763 (Kopi B.)., jfr. S. 32. — 2) Jfr. Stadskonduktør, Kaptajn Krack’s Fremstilling af Keglerne, hvorefter Skatterne paa Bygninger og Grunde i Kjøbenhavn beregnes, S. 3. — 3) Kopi B. 1740 fol. 24; Skr. 1750 (Pakken 138). — 4) Se ogsaa med Hensyn til Bogbinderen, Nyenip: Annaler S. 209—10. — 5) Jfr. Indkvarteringsseddelen i Kopi B 1740 fol. 26. — 6) Kopi B.