KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

359 overskrives: privilegia et alia eommoda. Men da Kristian Y. og alle de senere Konger igjen fornyede Privilegierne, kunde den nævnte Und­ ladelse ikke faa videre Betydning. At man desuagtet ikke har været ganske paa det rene med Akademikernes Retsstilling, fremgaar af Rskr. 1. Decbr. 1670, hvori Statskollegiets Betænkning æskes over det Spørgs- maal, om og hvor vidt graduerede og studerede Personer i Kjøbstæderne kunde privilegeres fremfor andre, saa længe de ikke brugte borgerlig Næring*). E t nyt Grundlag for deres kommunale Retsstilling indeholdtes imidlertid i Rskr. 2. Septbr. 1740, jfr. D. L. 3—4—11 og 3 - 6 - 2 2). I følge den sidste Artikel vare de ikke befriede for saadanne Byrder, der lignedes efter Taxt paa Ejendommene, og et Spørgsmaal om Undtagelse herfra kan kun rejses i Henseende til Residenserne. For deres Frihed talei den historiske Ret, der ikke ophæves af D. L. 3 —6—2, under hvis Ord de ikke gaa ind, samt Kgbr. 19. Novbr. 16873) til Kammerkollegiet lydende paa, at efter Universitetets Ansøgning den af lic. jur. Hoppner legerede Gaard paa Gammel-Torv, som Kosm. Borneman iboede, og den af Hans Mule legerede Gaard i Klosterstræde, hvilken Borneman nød i Løn som bibliothecar. acad., samt to Boliger i St. Pederstræde, der fra Arilds Tid havde ligget til Universitetet, i Grundskat og andre Paalæg maatte anses som andre Universitets-Residenser og nyde samme Frihed. Hermed stemmer ogsaa Bevilling 26. Septbr. 16893; , i Følge hvilken den Residens, der maatte blive indkjøbt i Stedet for Bertel Bartholins, som solgtes til Ole Bork, skulde nyde samme Privilegier og Friheder som andre Professorboliger. I de efterfølgende krigerske Tider har Uni­ versitetet næppe kunnet hævde denne Frihed. Grundskat maatte Profes­ sorerne svare ogsaa af Residenserne4), og Borgerskabet saa skjævt til .Indkvarteringsfriheden, hvilket fremgaar af, at det i Aaret 1712 ansøgte om, at 2000 Portioner Indkvartering maatte paalægges de andreStænder5); men der foreligger dog ikke nogen Hjemmel for, at disse Bestræbelser lykkedes6). Fundatsen 31. Marts 1732 Art. 98 fornyede og bekræftede Residensernes Fiihed baade i Henseende til Grundskat og Indkvartering. Men denne Ar­ tikel undlod ikke at afføde ny Fejder med Borgerskabet, som i Aaret 1760 ansøgte om, at der maatte paalægges Professorernes Residenser Indkvartering i Lighed med Paalægget i Rskr. for Greverne 12. Oktbr. 1742 (for saa vidt de bortlejede deraf) eller i Rskr. for de reformerte 19. Juli 1754 (hvis Huse ansattes til 120Rdlr. Grundtaxt) eller i Rskr. 11. Apr. 1749 angaaende Postmestrene (200 Rdlr. Grundtaxt). Supplikken sendtes til Konsistoriums Erklæring, som ved Skr. 13. Oktbr. 1760 fraraadede Bevillingen paa det ') Sj. Tegn. — 2) Jfr. forr. S. Note 7. — 3) Si. Reg — 4) Frie- 28 TnU 1710 . Paabud 28. Decbr. 1716 og Fdg. 15. Decbr. 1724 - ’ *) Kgbrev 9 W 1 7 1 2 ’ Mn°vtIe i7 a iU1fVer+ltep tS Ect£f rJ nm8' over Ansøgningen forlanges. — 6) Bevill 24’ W f L i ? Borgere i Skmdergade til at nyde hver Halvdelen af et Portrum’ r l f Bidkjørsel til en Professorbolig, imod at betale 5 Rdlr aarlig i Jordskyld til denne Bolig og svare Indkvartering efter Proportion godtgiør ikke at Grunden forinden var behæftet med Forpligtelse dertil. ? ’