KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

3 5 4 s ig i), o. s. v. Dog turde Konsistorium ikke ligefrem afslaa Andragendet, men besluttede at raadføre sig med Kansleren, som mente, at Univer­ sitetet ikke ganske kunde undslaa sig, men ligesom lian selv burde kontinuere med at holde Folk paa Værket. I Overensstemmelse hermed resolverede da ogsaa Professorerne s ig 2) og lode fremdeles 25 Mand ar­ bejde, saa længe der overhovedet arbejdedes paa samme Værk, nemlig indtil Mikkelsdag. Aaret efter anlagdes imidlertid en ny Redoute uden for Nørreport, hvis Opførelse af Kongen var stillet Borgerskabet som Betingelse for Portens Aabning, og saa begyndte samme Historie for fra. Den 7. Maj 1645 berettes i Konsistorium, at Lauritz Eskildsøn og Henrik Friis paa Borgmester og Raads Vegne have været hos Rektor og venlig begjæret, at Professorerne vilde komme Byen til Hjælp ved Befæstningsarbejdet. Professorerne mente heller ikke denne Gang ganske at kunne undslaa sig, dog med Tilføjning: „om Adelen ellers tillige med hjælper“. Rektor bemyndigedes derfor til at svare, at Professorerne ikke kunde resolvere sig, inden Borgmester og Raad havde gjort Overslag paa Omkostningerne, og de selv havde faaet at vide, hvad Adelen og andre vilde gjøre. Udsendingene kom igjen den 24. Maj og modtoge da det Svar, at Professorerne vilde forholde sig efter den Resolution, som Rigens Raad havde givet Borgmester og Raad paa deres Supplik om Værket. Det var imidlertid det samme som et Afslag; thi Rigens Raads Resolution lød paa, at de, der havde givet af deres Korn og Rente­ penge til Befæstningen, hvilket Professorerne ogsaa havde g jo rt3) , nu burde være fri. Borgmester og Raad opgave imidlertid ikke Ævred; men den 10. Juni mødte de samme Mænd igjen i Konsistorium, dog uden endnu at faa bestemtere Besked; thi Svaret lød igjen, at naar Profes­ sorerne fik at se, hvad Adelen havde resolveret, vilde de nok bekvemme sig til at hjælpe efter deres Vilkaar. Endelig mødte Borgmester Hans Mikkelsen den 5, Juli s. A. selv i Konsistorium, og Professorerne erklærede da, at de i Aar vilde yde det samme til det ny Værk, som de i Fjor fra St. Hans Dag til Mikkelsdag havde bidraget til Værket uden for Vesterport, altsaa stille 25 Arbejdere daglig. De Arbejdere, som Profes­ sorerne sendte, vare imidlertid ikke alle Karle, men for en Del Kvinder, og dette har vist nok især vakt Borgernes Misfornøjelse, hvorfor de klagede til Kongen, og den 8. Juli Kl. 12 blev derefter Rektor Klaus Plum kaldt op for Rigens Raad, som foreholdt ham, hvad Borgmester og Raad havde andraget, at Borgerskabet havde arbejdet paa Værket i hele 5 Uger, inden Professorerne havde sendt Folk der hen, at den nu bevilgede Hjælp kun var ringe, og at Professorerne derfor burde gjøre noget yderligere. Disse besluttede imidlertid at svare med en skriftlig Resolution, hvori de under Paakaldelse af deres Privilegier og Rigens Raads egen tidligere Resolution erklærede4), at de retlig vare fri og ikke 4) A. C. 20. Juli 1644. — 2) A. C. 22. og 27. Juli. Den 5. Avg. sendes Bud til Jokum Moltke Salomon Sartor og Jørgen Holst, at de liver skal holde et Kvindfolk om Ugen paa Yærket om Byen. — 3) Jfr. S. 342. — 4) Erklæring til Rigens Raad 10. Juli 1645 (Kopi B.).