KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

3 5 8

Hesselberg indfinde sig i Konsistorium med en Bog, hvori de bad Pro­ fessorerne antegne, hvad de vilde give til den ny Befæstning her om Byen, i det Magistraten forventede en saadan Villighed i denne store Fares T id , som trængte paa det hele Land. Professorerne havde deres Betænkeligheder ved Bogen, i hvilken de ikke vilde lade sig indtegne; men saa snart Borgmester og Kaad havde gjort en Ligning over hele Byen, vilde de forholde sig saaledes, at enhver skulde bekjende, at de efter deres Lejlighed gjorde saa meget, som nogen anden'). Den 6. Marts berettes Jens Hesselberg igjen at have været hos Rektor for at faa nærmere Besked, og Rektor erklærede da, at Borgmester og Raad i det mindste kunde gjøre deres Regnebog og Facit paa 60 Personer fra Universitetet én eller to Dage om Ugen. Saa rykkede Jens Hesselberg igjen frem med sin Bog, men afvistes af Rektor med Bemærkning om, at han selv havde ladet gjøre en Bog for Universitetet, hvorudi profes­ sores med deres supposita skulde indskrive sig. Det skete da ogsaa saa­ ledes, at hver ex tribus facultatibus superioribus indskrev sig for tre Personer, hver ex philosophica facúltate for tvende, og hver pædagogus for é n , som skulde holdes i tre Maaneder to Dage om Ugen. Den 18. Marts modte imidlertid Laurits Eskildsen igjen og bad om, at Pro­ fessorerne vilde bevilge de anlovede Personer endnu nogle Dage om Ugen, og Konsistorium gik da yderligere ind paa at holde 50 Personer, 20 Karle og 30 Kvinder, dagligi 3 Maaneder til samme Arbejde. Dette liberale Tilbud var aabenbart en behagelig Overraskelse for Magistratens Udsending, der ikke noksom kunde forsikre, hvor levende Borgmester og Raad vilde paaskjonne det. Da den betænksomme Biskop spurgte, hvem der skulde skaffe Hjulbøre og andre tilhørende Instrumenter, erklærede Lauritz i Øjeblikkets glade Stemning, at derom skulde Professorerne ikke bekymre sig, i det Kongen selv skaffede alt det fornødne. Denne raske Paastand kom han imidlertid til at fortryde, thi den 4. April maatte han igjen give Møde i Konsistorium med Begjæring om, at Professorerne selv vilde skaffe Arbejdsfolkene Hjulbøre og Skuffer og desuden antage en Mand, som kunde føre Tilsyn med dem. Det sidste gik Professorerne ind paa; det første afsloge de den Dag; men paa en fornyet Anmodning den 6. April vedtoge de at anskaffe 60 Hjulbøre samt 10 Spader og 10 Jærnskovle. Hermed var Enighed opnaaet, og Professorerne lode efter deres egen Erklæring2) i dette Aar arbejde paa Værket fra Paaske til St. Hansdag med 50 Personer. Men ikke saa snart vare de 3 Maaneder, for hvilke Hjælpen var bevilget, gaaede, før Lauritz kom igjen og bad om, at Professorerne vilde kontinuere dermed. Dertil vare de ikke meget villige, da Borgerskabet ikke havde holdt sit Løfte, men kun ladet 800 i Stedet for 1200 Mand arbejde 4 Dage omUgen, Universitetets Folk derhos ofte vare bievne injurierede, og Borgerskabet havde ladet falde utilbørlige Ord om Professorerne, ligesom de vilde nøde dem til at gjøre lige med ’) «ftog skal lierom først forfares Hr. Kanslers gode Betænkende“, hedder det til Slutning i A. C. s. I). — 2) Supplik 10. Juli 1645 Kopi B. 4 5