KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

sig for at være omvendte Katolikker eller Jøder eller fordrevne Prote­ stanter eller sagde sig at indsamle deres Løsesum til Tyrkerne.

Om de a k a d e m i s k e B o r g e r e s p o l i t i s k e R e t t i g h e d e r . I. S t a t s f r i l i e der. ^ et^CnS ^ unc^ sen 1478 udtrykkelig kun hjemlede Universitetets Medlemmer det formelle Privilegium, at de skulde staa under deres egen uris iktion, gik Fundatsen at 1539 et Skridt videre ved udtrykkelig at tilsige dem Frihed for alle statlige Byrder (oneribus reipublicæ); men i hvilket Omfang blev dette Tilsagn holdt eller, rettere sagt, ikke holdt? ec Undeisøgelsen heraf ville vi tillige finde Svaret paa et andet Spergs- maal, nemlig: Hvor vidt var Universitetet før 1660 i anerkjendt Besiddelse af en Skattebevillingsret? Vi forudskikke den Bemærkning, at der paa dette Sted kun handles om den offentlige Tynge, der lagdes paa selve Universitetets Medlemmer, ikke om den, som Bønderne maatte bære, og at den første medtage vi i denne § kun de statlige Ydelser elier dem, der krævedes og erlagdes af Universitetet som en af Rigens Stænder. I denne Sammenhæng kunne vi nemlig godt betegne Universitetet som en egen Stand, da det i Følge det oven for S. 300 bemærkede lige saa vel som Kapitlerne og Præsteskabet altid bevilgede for sig selv. I Reo-len lagdes den paagjældende Tynge kun paa Professorer og supposita, som derfor ogsaa findes særlig fremhævede i Skattebrevene >); kun et Par Gano-e beskattedes ogsaa Tjenestefolkene, og en enkelt Gang Studenterne. Inden for Statsskatterne maa dernæst skjelnes imellem de direkte oo­ de indirekte Skatter, blandt hvilke vi først omhandle de direkte. A. F r i h e d fo r d i r e k t e S k a t t e r . I Kong Kristian III.s fredelige Tid blev Universitetet aldeles ikke be­ skattet Under Frederik den anden blev det ogsaa kun ved Syvaarskrigens Udbrud anmodet om en forholdsvis ubetydelig Madskat (commeatus)2). Ved Ka markngens Udbrud blev det dernæst paalagt Universitetet at svare 200 Rdlr aarlig til Rigens Fornødenhed, hvilket Professorerne ogsaa uden Modsigelse fandt sig i, i det de fordelte Skatten i Forhold til eiihvers Løn 3). Derefter fulgte de ulykkesvangre Krige, som begyndte med Deltage sen i Trediveaarskrigen. Uden at Anledningen dertil angives, erklærede Professorerne sig den 31. Oktbr. 1626 rede til at yde den forrige Skat, som de havde givet i den svenske Fejde, naar de, ligesom den Gang, fik Kongens Brev derom *). Om dette er sket, vides ikke; men den 8. Jan. 7 armerede Brev fra dem, som „ligge“ i Regeringen, Kansler l.F m s , A. Bille og Kristoffer Ulfeldt, med Anmodning om at sende to

l)

4 3