KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

336 kan som en Anvendelse af denne Hovedregel mærkes, at Magistraten ikke var beføjet til at udnævne Bestillingsmænd, som Musikanter, Bede- mænd osv., for andre end Byens Borgerea) , medens Universitetet ud­ nævnte dem selv for sin egen Jurisdiktion. Heller ikke var Universitetet forpligtet til at benytte Byens Haandværkere; men det var tvært imod fra gammel Tid i Besiddelse af en vis Lavsfrihed, hvilken Professorerne hævdede for sig som et gammelt Kapitelsprivilegium-). Aktuelt synes dette dog kun at være bleven øvet mod Skrædderne; men mod deres forbitrede Angreb maatte da ogsaa academici værge deres Frihed i som uden for Kjøbenhavn3). Naar nemlig en akademisk Borger lod en „Bønhas“ sidde hjemme og arbejde for sig, brød Skrædderne uden videre ind og bortførte Bønhasen tillige med Tøjet. Saaledes gjorde de ved Frue Skoles Rektor4), og saaledes. gjorde de igjen ved Hr. Friederich Severin5). Professorerne raadførte sig med Kansleren, som mente, at de skulde staa paa deres Privilegier mod Skrædderne6) , og saa kom det til Proces. I selve Sagen mellem Skrædderne og Dr. Friederich vandt vel denne7), men den anden Dom samme Dag mellem Byen og Universitetet, i hvilken ogsaa dette Tvistemaal afgjordes8), er derimod klavsuleret saa­ ledes, at den i Realiteten snarest giver Skrædderne Medhold. I hvert Fald ophørte disse ikke med deres Jag t efter Bønhaser, men vedbleve at bortføre dem, f. Ex. fra Regensen9), og Lavsfriheden er paa den Maade uden Tvivl gaaet in desvetudinem. I Modsætning til den anførte almindelige Regel maa dog mærkes et Anliggende, i hvilket der bestod et Fællesskab mellem Byen og Uni­ versitetet, nemlig Fattigvæsenet. Det ser man f. Ex. af et Brev 21. Marts 1630 fra Kristian IV. til Bispen, theologi og Borgmester og Raad, hvori det hedder, at da han for nogen Tid siden har befalet dem at forfærdige en Ordinans angaaende de fattige, men det af Betlernes daglige Omløb paa Gaderne ses, at den endnu ikke er bragt i Stand, saa skulle de gjøre den færdig inden 3 Uger, saafremt de ikke selv ville være fortænkte at give noget til de fattige10). Den almindelige Fattigbog gik derfor ogsaa fra gammel Tid rundt til de akademiske Borgere, der indskrevesig for Bidrag i den lige saa vel som andre11), men ved Siden deraf forundtes der dog i det 16de og 17de Aarhundrede jævnlig baade fremmede og indfødte studiosi en eleemosyna ex fisco, de førstnævnte i Særdeleshed, naar de udgave .’ ) Rskr. 28. Marts 1 7 1 1 om, at Universitetet ej er pligtigt at bruge Stads­ musikanten. — 2) Jfr. Roskilde Kapitels Vidnesbyrd 12. Apr. 1629, som fremlægges under Sagen. — 3) A. C. 1 1. Marts 1637: Læst Dn. Dr. Henric Costeri Brev, qua con- tinebatur victoria insignis contra sartores Neocopienses Palstrios obtenta. — 4) A. C. 22. Juli 1626: Oldermand med en Bysvend og nogle Skræddere havde iværksat Bortførelsen. — *) A. C. 25. Oktbr. 1628. — G) A. C. 26. Ju li 1626. — 7) Jfr. Dom 20. Juli 16 3 1: Tillæg. — 8) Tillæg. — 9) A. C. 19. Oktbr. 1654. — 10) Jfr. en senere Skr. 30. Marts 1633 til de samme. (Sj. Tegn.). — n ) A. C. 18. Apr. 1630: Enhver skal annuatim contribuere in pauperes her i Byen efter sit gode Tykke og skrive det ind i Bogen, og skal Bogen bæres hen til andre Professorer, supposita Academiæ og viduas. 29. Marts 1636: Af den Kvota, som hvert Kvartal udlægges, skal først aftages, hvad der forbruges til fattige studiosi, og Resten sendes til de fattiges Forstandere.