KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

32 0

paa det rene m ed , at hun ikke derfor var membrum universitatis mere end andre Enker, hvis Mænd ogsaa havde tje n t Kancelliet. Men til Trods herfor ansaa Universitetet sig dog for befejet til, naar det begjæ redes, a t optage Enker efter udenbys gejstlige under sit Værge- maal. Exempelvis skal blot fremhæves, at Morten Bisps Enke i Aarhus den 12. Maj 1660 optoges under Universitetets P rotek tion , og den 10. Decbr. 1651 skete det samme med Beata Zoega, Enke efter sal. Hans Hanssøn, Sognepræst og Kannik til Viborg Domkirke. Ligeledes hen­ vises til det oven for S. 390 citerede Bevis paa, at en Skolemesters Enke var under Akademiets Protektion. Hvor vidt hver enkelt b land t disse Enker h ar været bosiddende i eller uden for Kjøbenhavn, kunne vi ikke bestem t afgjøre; th i den 2. Ju li 1651 afsloge Professorerne vel Abigails, Vandals Enkes, Begjæ ring om Skifte under Universitetets Jurisdiktion, fordi hun var i en anden Provins og ej saa nær, at de med slig t Skifte kunde have Indseende, og en slig Begjæ ring saa vel som Bevilling var usædvanlig og ny udseende; men fra denne Vægring ved at holde Skifte kan ikke med Sikkerhed-sluttes til Jurisdiktionen over selve P e rson en 1). Mere bevisende turde det derimod være, a t Professorerne den 11. Jan. 1645 paa en Forespørgsel fra Enken efter Claus Waldkirch, forhen Skole­ mester i Kjøge, om hendes Ju risd iktion faldt under Universitetet, svarede, at det ikke var Tilfæ ldet, efterdi hun boede uden for Byen. Med Hensyn til sam tlige under Universitetet sorterende Enker gjaldt i Følge H. D. D. 20. Ju li 1630 den ejendommelige Undtagelse fra den tidligere opstillede Kegel, at de ikke udgik af Universitetets Ju risd iktion, selv om de dreve borgerlig Næring. Denne Sætning­ er vel kun udtrykkelig ud talt med Hensyn til Ju risters og Medicineres E nk er, men gjaldt utvivlsom t ogsaa om andre. Im idlertid havde dog Konsistorium i 1644 stor Betænkelighed ved at antage en Sag mod Ar­ vingerne efter Maren sal. Nelaus’s i Betragtning af, a t hun forsin store Handels Skyld m aatte antages at være udgaaet af Universitetets Ju ris­ d ik tio n ; men da Byfogden afviste Sagen, paadøm tes den desuagtet af Konsistorium i Betragtning af, at alle Arvingerne sorterede under d e t-). Medens Universitetet paa den anførte Maade overtog Værgemaalet for Enkerne, vilde det derimod ikke have noget at skaffe med Børnene, end ikke af kjøbenhavnske gejstlige. Vi kunne vel ikke forstaa, hvorledes Konsisto­ rium kunde vægre sig ved at overtage Værgemaalet for dem, da Fundatsen udtrykkelig erk læ rede, a t Rektor og Dekaner skulde være Enkernes og Børnenes Væ rger; men som det oven for S. 210 meddelte C itat visei” har K ansler Sehested i sin T id decideret Spørgsmaalet anderledes, og hans Decision blev Normen, som Retsbrugen fulgte. Hele dette Værgemaalsvæsen bortfaldt ved D. L. 1—2 —14. ') Jfr. A. C. 15. Jan. 1653: Blev spurgt, om Universitetets Middel skal være overværende ved II. Otte’s Skifte. Blev sluttet, at naar Skiftet vare koldt af andre tilbørlige Middel, skal Enken saa som andre Præsteenker være under Univer­ sitetets Protektion. — 2) Dom 18. Maj 1644 (Kopi B.).