KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

Foruden Betjentene er der dernæst endnu en Klasse læge Med­ lemmer, som navnlig før 1660 spille en Hovedrolle, nem lig E n k e r n e . 1 Forbigaaende mæ rkes, at vi in tet Steds have fundet ta lt om det Forhold, hvori de akademiske Borgeres H u stru er stode til det akadem iske Samfund, og D. L. 1—2 —14 nævner heller ikke Hustruerne, saaledes som D. L. 1—2—6, hvorimod den udtrykkelig nævner Enkerne. A t Professorernes egne Enker alt inden Lovens Tid nød akademisk Frihed, fremgik udtrykkelig af F u n d atsen 1), og H. D. D. 20. J u li 16302) erkjender ogsaa, a t der ikke er nogen Tvivl derom. Naar der dernæst i samme tales om Ju risters og medicorum Enker, kan derved ikke være sig tet til Enken efter juridiske og medicinske Professorer, men der maa fornuftigvis være tæ nk t paa Enker efter doet. ju ris et medie, uden for Universitetet. Deslige Enker saa vel som Enker efter Universi­ tetets B etjente finde vi ogsaa jævnlig optagne blandt dets suppo slta3). Men foruden disse E n k e r, hvis Mænd havde været akademiske Borgere, fandtes der før 1683 endnu en hel Mængde, som selv stode under Aka­ demiets P ro tek tio n , skjønt Manden ikke havde henhørt derunder. Fu n ­ datsen af 1539 4) erklærede nem lig, at Rektor og Dekaner skulde være sam tlige kjøbenhavnske Præsteenkers Værger (patroni), og om disse „gejst­ lige“ Enkers Forhold var der derfor i Følge H. D. D. 1630 heller ingen T v iv l5). Men ikke nok hermed hjemlede Fundatsen yderligere, a t alle Præ sters, K irkebetjentes og Skolelæreres Enker, saa længe de bleve i deres Enkestand hensiddende, skulde være fri for al borgerlig og kongelig Tynge, og denne Bestemmelse bekræftedes ved Fdg. 17. Maj 1636, jfr. St. R. 1— 1—24, med udtrykkelig Henvisning til Universitetets Fundats og T ilføjning af den nærmere Forskrift, som a lt opstilles i H. D. D. 20. Ju li 1630 angaaende Ju risters og Medicineres Enker, nemlig a t de aldeles ikke skulde svare noget til Byen, naar de blot dreve en ringe Handel, og selv om de handlede i det stø rre, skulde de dog kun svare af Handelen alene. Hermed var nu ingenlunde sagt, a t de skulde staa under Univer­ sitetets Værgemaal, hvilket ogsaa Konsistorium ved Lejlighed selv gjorde gjældende. Da der saaledes den 4. Ju n i 1657 blev læst et Kgbrev, hvorved der tillagdes F. Bornemanns Efterleverske de privilegia, som gejstlige og professorum Enker nød, vare Professorerne fuldkommen O Cragii: Additam. III. p. 96. - 2) Bilag. - 3) A. C. 21. Maj 1628; Mag. Joli. Resen begjærer paa sm Søster Anna sal. Dr. Eriks Vegne, at bun maatte akcepteres sub protectione academiæ. Da' efterdi hendes sal. Mand var ikke alene et mem- brum acad., men ogsaa en gradueret Person, er billigt, at saadant efter Fundationen bevilges hende. 7. Jan. 1629: Dr. Th. Fincke begjærer paa sin Datter Margr. sal. Di. Jøigen Fiuiens Vegne, at hun maatte herefter blive sub protectione academiæ hvdket hende billig bevilges, efterdi hendes Mand var actu membrum academiæ! 12. Juli 1620: Blev samtykt, at Anna Pedersdatter, sal. Doet. Jonæ Charisii Efter­ leverske, efter hendes Begjæring maa annammes under patrocinium universitatis. Doet. Fincke lovede efter Bispens Begjæring at være hendes procurator, men don ikke hendes tutor. 23. Septbr. 1620: Anne Mester Hans Aalborgs blev annammet under Universitetets Protektion den at nyde, den Stund hun sidder Enke __ 4) Cragii Additam III p. 99 - 5)A. C. 4. Oktbr. 1643: Mester Wichmanns (Præst ved Frue Kirke) Efterleverske begjærer at være under Akademiets Protektion on have den til Øvrighed, hvilket blev hende ganske gjærne bevilget.