KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

285 uden Tvivl indrumm et Betjentene aldeles stiltiend e; men ved de senere stiftede hj emledes den hovedsagelig ved udtrykkelige Privilegier. Medde­ lelsen a f disse var saa meget' mere nødvendig, hvor det gjaldt om a t be­ væge de paagjældende til a t nedsæ tte sig paa Steder, hvor det var tviv l­ som t, om deres Forretninger kunde drives med F o rd el, i alt F ald naar det skulde ske paa den Maade og i det Omfang, som Universitetets Fo r­ nødenheder udkrævede. Dertil fordredes efter Omstændighederne ikke blot Fritagelse for Byrder, men endog positiv Understøttelse. I Nutiden, da disse Begunstigelser ikke længere behøves, er derimod Forholdet mellem Universitetet og dets beskikkede Forretningsmænd blevet af en mere formel Natur. Med Hensyn til alle disse Forretningsmænd maa forudskikkes den B emæ rkning, a t de fra først af udelukkende m aatte søge deres Kunder b land t academici eller i ethvert F ald b land t clerici, og derfor henregnedes deres B edrift oprindelig heller ikke til borgerlig Næring. Denne Sprog­ brug vedblev, selv efter at den boglige Dannelse havde udbredt sig uden for de gejstliges Kreds, saa at de ogsaa kunde søge Kunder blandt Læg­ folk. Selv „Bogbinderembedet“ er derfor endnu i et Kgbrev fra 1568 ikke indbefattet under den anførte N æ rin g 1)- Denne Sprogbrug maa vel fastholdes til rig tig Forstaaelse af adskillige i det følgende om talte Konge­ breve og Kaldsbreve. Yi gaa h erefter over til en enkeltvis Om tale af de forskjellige Forretningsmænd, der paa den anførte Maade have staaet og til Dels endnu staa i Forbindelse med Universitetet. F rem stillingen indskrænker sig til Tiden efter Universitetets Fornyelse, da der savnes Materiale til Belysning af deres Forhold i det ældste Universitets T id 2). I. B o g t r y k k e r e . A f dem blev Universitetet ved Fundats 1539, som i dette Punk t bekræftedes ved Kgbr. 28. Septbr. 15733), b erettiget til a t have én, og i Anledning af Bibeludgaven og de ny Skolebøgers T rykning fik det ved Kgbr. 10. Apr. 1 6 31 4) endnu én. Disse ældre Bestemmelser bekræftedes ved Rskr. 2, Septbr. 1 7 4 0 5). Oprindelig antoges Bogtrykkeren ved en simpel K o n tra k t6) ; senere udstedte han en Forskrivning til U n iv ersitetet7) og modtog endelig et formeligt K aldsbrev, som før 1660 udstedtes med Kanslerens Raad og Vilje, hvorpaa Modtageren igjen reverserede sig over for U n iv ersitete t8). og have sine Heste paa Marken ligesom Byens Skarnagere; jfr. 14. Apr.: Kans­ leren lover at handle med Magistraten derom. — O Rørdam II. S. 682. — 2) Jfr. om Gotfred af Ghemen og Povl. Ref.: C. E. Secher: Danmark i ældre og nyere Tid I. S. 25. Verlauff S. 77; Ryerup: Literatur i Middelald. S. 441—42 og 49. — 3). Rørdam IV. S. 250 jfr. II. S. 679. — J) Tillæg, jfr. A. C. 22. Apr. 16 31, der viser, at Jochim Martzan i Kgbrevet er en Skrivefejl for M e lc h io r M a rtz an . — 5) Jfr. Udkast 16 9 1: Typograplius Academiæ, en eller to, have Professorerne at antage efter den derpaa gjorte Fundats, som nyder derfor samme tillagte Gods. — 6) Rørdam IV. S. 253. — ') Rørdam III. S. 666. Salom on S a r to rs orig. Revers 17. Decbr. 1623 i Konsists Ark. Jfr. A. C. 26. Novbr., 3. og 20. Dechr. 1623. Mel­ chior Martzans Revers 21. Dechr. 1644 (K. B.) A. C. s. D. — s) Kaldsbreve med tilhør. Reverser for Typogr. I. P e d e r Jen sen M orsing og II. P e d e r H ack e 30. Apr. og