KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I
284 adnævnte til Universitetets Bedemænd. Senere vedblev Bestillingen a t være forenet med Hofbedemandens, ind til den gik over til en af P ede llern e1). En Universitetsportner have vi ikke fundet om talt i ældre T id hverken i Reskr. 2. Septbr. 1740, som knn nævner en øconomus universitatis ved Siden af Portnerne ved Kollegierne, eller andet Steds. Hans Bestilling er derfor ikke ældre end den ny Universitetsbygning. Det samme gjæ lder om Fyrbederen, for hvem U niversitetet i ældre T id havde saa meget mindre Brug, som Avditorierne ind til efter 1788 ikke vare indrettede til at op varmes, medens Konsistoriums Opvarming besørgedes af Pedellerne, som fra 1683—95 ogsaa leverede Lys og Brænde d ertil for 6 Rdlr. a a rlig 2). § « . C. F o r r e t n i n g s m æ n d. Foruden de foran om talte egentlige Betjente m aatte Universiteterne fra de ældste T ider for at tilfredsstille deres literæ re Fornødenheder engagere et vist Indbegreb af Haandværkere og handlende, hvortil fra først af navnlig hørte Afskrivere og Haandskrifthandlere v senere Bog trykk ere, Boghandlere og Bogbindere. Disse forpligtedes til at forsyne Universitetets Medlemmer med det fornødne i deres Fag, hvorved Beta lingen for Haandskrifter fastsattes efter en bestem t T ax t, medens senere Betalingen for Bøger blot bestem tes a t skulle være rimelig. De paagjæ l- dende Haandværkere og handlende traad te paa den Maade i Universitetets Tjeneste og bleve derfor ogsaa i videre Forstand henregnede til m inistri un iv ersitatis, skjønt deres S tilling dog var væsentlig forskjellig fra de egentlige Tjeneres, i det de ikke mod en bestem t Løn stillede hele deres personlige A rbejdskraft til Universitetets T jeneste, men i det højeste forpligtede sig til for et v ist Honorar at udføre et vist Arbejde og i øvrigt i hvert enkelt Tilfælde kontraherede om Betalingen. I rent akade m isk Henseende var deres Forhold væsentlig forskj ellig t fra de andre akademiske Borgeres, for saa vid t de ikke hverken som Lærere eller Elever toge Del i den akademiske Undervisning og de hermed følgende Rettigheder og P lig ter, hvorfor de i Modsætning til de egentlige membra kun vare supposita universitatis eller med et tysk Udtryk Universitets- fo rv and te4). I politisk Henseende vare de derimod fuldt berettigede Med lemmer af det akademiske Samfund, saaledes at de vare undtagne fra den borgerlige Jurisdiktion og nød F rihed for borgerlige Tynger. A t denne Frihed fulgte med Indtrædelsen i Akademiets Tjeneste, blev efterhaanden saa indgroet i den alm indelige Bevidsthed, at da U niversitetet i 1621 kontraherede med en Skarnkjører, var det første, han krævede, Fritagelse for Byens T y ng e5). Denne Fritagelse blev ved de æ ldste Universiteter ]) A. C. 15. Jan. 1724 (Jens Ibsen) og 22. Jan. 1748 (Reinhold Ibsen). Kane. Prom. 12. Novbr. 1774: at Andreas Groskopf er beskikket efter R. Ibsen til Hof- Bedemand, dog med Forbehold af Universitetets fri Udnævnelsesret; Pedel Ru- dolplii’s Ansøgn. 25. Marts 1782 (Kopi B.). Selmer: Akad. Tid. II. S. 94. — 2) A. C. 1. Septbr. 1683; Engelstoft og Verlauff S. 33 N. f. — 3) Cragii Additam. III. S. 176. — 4) A. C. 20. Marts 1637: Universitetsforvandtes privilegia. — 5) A. C. 10. Apr. 16 2 1: Svend Skarnager paa Klokkerbøj vil sidde fri for Byens Tynge
Made with FlippingBook