KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

258 men var ophørt i 1795U. Overgivelsen af Insignierne, Fundatsen og Sigillerne under selve Akten vedblev, indtil de brændte1); derefter overleveredes det ny Insigne2) indtil 1837a). 1 Frederik IV.s Tid ledsagedes Akten med Klokkeringning og Musik; senere opføres i Regnskaberne kun Udgifter til Avditoriums Rengjøring og Pyntning. Paa Højtideligheden kunde den afgaaende Rektor lade følge en Rektorkost, i hvilket Fald han efter Fundatsen fremdeles var Rektor den Dag, og Rentemesteren ved den tredje Ret skulde rejse sig og paa Skolens Yegne tilbyde ham 4 Rdlr. Denne Rektorkost blev dog bestemt at skulle ophøre i Følge Vedtægt 18. Decbr. 16214) ; men lige fuldt finde vi i efterfølgende Tider tillagt Rektor et Beløb at 10 Rdlr. pro prandio, som er gaaet over til at blive en Bestanddel af den nuværende Rektorløn. Oprindelig ydedes ingen saadan. Først i Regnskabet for Aar 15n /72 finde vi tillagt Rektor Niels Hemmingsen pro officio 20 R d lr., hvilket Beløb i et følgende Regnskab 1576/77 specificeres til 10 Rdlr. pro officio og 10 Rdlr. pro convivio. En Hjemmel for denne Lønningsbestemmelse jader sig ikke paavise; men den staar uden Tvivl i Forbindelse med Ud­ stedelsen af den ny Fundats, da de begge skrive sig fra samme Aar. Ved senere Lejligheder, som vi ikke have gransket nøjere, forhøjes Be­ løbet til 20 Rdlr. 2 Ort 16 Sk., 21 Rd lr., 21 Rdlr. 2 Ort 16 S k ., og endelig hedder det i Peder Scavenius’s Regnskab Aar 1662: Rektors aarlige stipendium i Penge er efter procuratorium vetus 21 Rdlr. 2 Ort 16 Sk.; nok for et halvt Aar e f t e r d e n ny K o n s t i t u t i o n 30 Rdlr. Denne Konstitution er den tidligere omtalte af 10. Marts 1662 angaaende Indretningen af corpora, i hvis Artikel 4 Rektorlønnen er fastsat til 60 Rdlr. aarlig. Foruden denne Løn fik Rektor et Ris P apir, som kostede 3 Rdlr., hvilke i Regnskabet 1735/36 findes lagte til de 60, saaledes at hele Summen blev 63 Rdlr. eller 126 Kroner, som udgjøre Rektor- lønnen den Dag i Dag. Ved Siden af den har Rektors Hovedindtægt fra gammel Tid bestaaet i Andele af de akademiske Gebyrer for Inskriptionen og testimonia, Diplomer og Kaldsbreve5). Da Pavebullen havde udstyret Rektor med alle de Forrettigheder, som tilkom Rektorerne i Bologna, rangerede han i den ældste Tid endog over Kardi­ naler, ligesom han efter Reformationen bevarede Forrangen for Kanslerenb). Hans akademiske Hæderstitel har siden den Tid, vort Universitet blev stiftet, været Magnificus7); den nævnes i Statutternes Fortale, men er i øvrigt ikke hjemlet ved nogenFundats saa lidt som ved den almindelige Lovgivning, hvilken En particulam illam sive laciniam, quæ collem stringit, ne facile purpuras de hu- meris cadat in terram. — !) Acta jubilæi p. 79. Båden: Journal IIL S. 153. — ) Engels­ toft: Annaler 1809 I. S. 236. — 3) Selmer: Aarbog 1837 anf. St. — ) Engelstoft: Annaler 1807 1. S. 206. — 5) Statutterne Artt. 7, 17. Cragii Additam. III. S. 130. A. C. 21. Juli 1694: Sluttet, at Inskriptionspengene af deposituri i Aar og altid beretter skulde tilhøre rectori selv, som forretter Inskriptionen.' Engelstoft: Annaler 1806 1. S. 89—90: Rskr. 22. Marts 1805. Selmer: Aarbog 1839 S. 50, 53, 56, 60. ytats- revisionens Betænkning 18 7 5 -7 6 S. 1 3 1 - 3 2 . - 6) Ovfr. S. 138 ; jfr. Kirkek. Saml. VII. S. 98; Rørdam III. S. 92. — 7) Savigny III. S. 192.