KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

257

Konsistorium1). I Aaret 1625 var der derhos stor Strid, om det i Pest­ tiden kunde foregaa i Roskilde, hvor det endelig foregik efter Kanslerens Vilje trods adskillige Professorers store Betænkeligheder2). Den anførte Regel vedblev, indtil Kongen i Aaret 1710 tillod, at resignatio rectoratus herefter maatte holdes paa Konsistorium3); derimod foregik Akten i øvrigt uforandret. Med Hensyn til Højtideligholdelsen deraf mærkes, at de extraordinære Professorer, dog Notarius undtagen, i ældre Tid vare forpligtede til at holde orationem in templo til recto- ratum 4) ; men ogsaa denne Forpligtelse ses de senere at have unddraget sig, hvilket Beskrivelsen af Akten i Udkastet af 1691 viser. Der beskri­ ves den nemlig saaledes: Naar Tiden til Rektoratsgraden tilstunder, da skal Dagen tilforn ved et trykt Program dertil inviteres. Og begynder Rektor sin Resignation med en kort Oration, og siden taler han til den ny udvalgte Rektor og beder ham komme frem til at modtage det Em­ bede og insignier. Hvorfor han først lader ham aflægge sin E d 5) med to Fingres Paalæggelse paa Sceptret, som en af Pedellerne fremrækker; der­ næst kreerer han ham udaf den Magt og Myndighed, som Vi Universi­ tetet dertil givet have, til rectorem universitatis til efterfølgende Aar udi Navn Gud Faders, Søns og Helligaands6). Siden leverer han ham begge Sceptrene, en Bog med Universitetets Fundats udi, et Skrin med Universitetets og alle Fakulteters Segl udi, og endelig ifører han ham den ny Rektor-Kappe, som Vi have skjænket til Universitetet, med sin brede List om Halsen7), givende enhver til Kjende, hvad det betyder. Dermed endes denne actus. Edsaflæggelsen paa Sceptret skete endnu i 1779, x) Rørdam IH. S. 458. A. C. 3. Juni 1660: Magn. Rector gav til Kiende sig af Dokt. Ostenfeldt at have forstaaet, Hr. Rigens Hofmesters, academiæ conservatoris Vilje var, at renunciatio rectoratus skulde consuetis ceremoniis ske loco solenni- helst fordi den gemene Mand kunde se, nos adhuc kabere aliquam rempublicam’ hvorimod Rektor havde ladet Professores vide og endnu foreholdt dem at han tempore consueto vilde have aflagt rectoratum paa consistorio, eftersom’ han for sin store Svagheds Skyld ej mægtede at komme in locum solennem eller der staa den mindste Part af Tiden, som slig Forretning udkrævede: havde og for sig i de forrige Protokoller plura consilii sui exempla. 7. Avg. 1661: Efter at Doet. Muller more majorum i saadaime Tilfælde havde nu paa consistorio consuetis ritibus aeeiet og renuncieret Doet. Petrum Scavenium til academiæ rectorem blev kon- ciperet en schedula, som studiosis til Efterretning blev strax anslagen paa Tavlen. J A , G. 14:. Juni 1625: Blev Cancellarn Brev de rectoratus resignatione læst endehg at skulle ske i Roskilde. Og mente Dn. episcopus det ingenlunde at kunne skikke sig, efterdi han havde derpaa intet Exempel. E r ogsaa juxta fundationem een ikke prorector, som er uden Byen. Saa var heller ingen relatio mellem rec- oremextra urbem et studiosos in urbe regendos. I samme Mening vare de andre­ men Rektor protesterede herimod, sigende sig ikke at turde andet end efterkomme Cancellarn Vilje, hvorfor de sagde, at Magn. kunde selv forrejse til Roskilde og give Cancellano saadant til Kjende og in omnem eventum tage sceptra et alia med n n DT ke S,amL IIL S* 2 4 1-4 2 ,. jfr. ovfr. 8. 156. A. C 17. Maj 1710 : Rektor refererede, at han havde faaet Svar fra Geh.-Raad Yibe, at Hs Maj. efter Begjærmg havde tilladt, at resignatio rectoratus maatte herefter holdes paa Konsistorium, og at Magistergraden maatte ske uden den store Klokke S IS °f Pn 0 Ci^ T P^anymphis Blus- ~ 4) Rør(lam HI. S. 456, ovfr. S. 202 N. 7, A. C._ 14. Apr. 16 19: Petrus Gelstrupius skal perorere udi næste renunciatione rectoris. — ) Jfr. Statutt. Art. 4 og om Forpligtelsen til at lade Statutterne oplæse Noten til Artt. 1 og 2. - «) Senere brugtes den klassiske For­ mular: Quod felix faustumque sit. Baden: Journal IH. S. 153. — 7) Holberg 1. c.: 33