KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

2 4 0

Spørger man endelig, hvor vidt Selvlovgivningen har strakt sit Om- raade ud over de i Fundatsen angivne Æmner, da maa især mærkes de økonomiske Vedtægter. Nogen positiv Hjemmel for deres Gyldighed indeholder Fdts. af 1539 ikke; thi den berettigede kun Skolen til at affatte lignende Vedtægter som de i den optagne, og iblandt disse frem- byder i det højeste lex prima en fjærn Lighed med de her omhandlede Konstitutioner, for saa vidt som begge ordne kollegiale Forhold, den første Bestillingernes, den anden Indtægternes Fordeling. Men selv afset Ira Lighedens Ufuldstændighed i øvrigt, maa navnlig mærkes, at de økonomiske Vedtægter ikke blot regulerede det kollegiale Forhold mellem Professorerne, men ogsaa disses Retsforhold over for Universitetet. Dette gjaldt navnlig Vedtægterne angaaende Jordegodset. Naar Konsistorium assignerede de enkelte Professorer den visse Indtægt af et Indbegreb af Bøndergaarde til Fyldestgjørelse for deres Løn og senere endog overdrog dem hele Ind­ tægten med selve Administrationen deraf i Stedet for Løn, da var det en Bestemmelse, der ikke blot ordnede de enkelte Professorers indbyrdes Mellemværende, men ogsaa paavirkede Fiscus i en ikke ringe Grad, og dette maa ikke overses ved Besvarelsen af Spørgsmaalet om Grundlagene for de anførte Vedtægters Retsgyldighed. Til en vis Grad bortfaldt enhver Tvivl derom, for saa vidt som enhver enkelt Professor ved sin Underskrift tiltraadte dem. En saadan Underskrift fandt i hvert Fald Sted indtil 1781, og der er vel ingen Grund til at antage andet, end at den er vedbleven i det mindste lige indtil 1796. En Vægring ved at meddele den findes aldrig nogen Sinde antydet, og naar den havde fundet Sted, bandt den Underskriveren, ligesom enhver anden Kontrakt, i Henseende til det indbyrdes Retsforhold, hvorover Lærerne i Forening kunde raade. Men for saa vidt Vedtægten gik videre, blev den strængt taget ikke retsgyldig, forinden en Sanktion fra Statsmagtens Side forelaa. Denne kan imidlertid ikke søges i noget Samtykke fra Kansleren, thi et saadant vides aldrig at være meddelt; heller ikke i Kaldsbrevenes Klav- sul om, at constitutiones academiæ laudabiles skulde forblive ukrænkede, thi naar fundationes og leges tillige bekræftedes, maatte selvfølgelig con­ stitutiones vige, for saa vidt de kom i Strid med dem. Udkastet til Fundatsen af 1691 søgte, som paavist, at indføre en normal Tilstand gjennem Ved­ tægternes udtrykkelige Optagelse eller Bekræftelse; men da bemeldte Udkast ikke blev til Lov, indtraadte den dog først ved deres forudsætnings vise Godkjendelse i Fundatsen 1732 §§ 6, 92, 97, og Fdts. 7. Maj 1788 Kap. M I. § 7—8. Spørgsmaalet om Retsgyldigheden har nu dog kun en forholdsvis ringe Interesse i Henseende til Vedtægterne angaaende Residenser og Huslejeportioner. 1688: Til Dekan og Proff. theol., at de maa konferere Johan Volckmaer, stud. tlieol. fra Tyskland, den teol. Licentiatgrad, hvis han findes dygtig dertil, paa den her og andet Steds brugelige Maade; ligeledes maa alle andre, der betjene et fornemt gejstligt Emhede eller ere bekjendte for Lærdom og Skikkelighed, kreeres til lic. theol., selv om de ikke ere magistri philos., dog at dermed forholdes efter Fundatsen.