KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

!

239

bleven op tryk t4) og ved den Lejlighed undergaaet forskjellige Foran­ dringer2). I denne forandrede Skikkelse vedbleve Lovene at gjælde indtil 1788. Da udtalte Fundatsen i Kap. II § 2, at der ved Inskriptioner gaves enhver Studiosus leges, hvori de studerendes Pligter kort vare anførte, og hvis i samme efter denne Anordnings Indhold var noget at rette eller forandre, kunde saadant med Patronens Samtykke indrettes. Derefter bleve imidlertid de gamle leges fuldstændig ophævede og erstattede med et Uddrag af Fundatsens Forskrifter3), der i den nyeste Tid er bleven ombyttet med et nyt Uddrag4). Paa de øvrige i Fundatsen fremhævede Punkter kan Selvlovgivningen ikke ses at have været virksom i nogen videre Grad. Gebyrernes Stør- lelse ei saaledes uden Tvivl hovedsagelig bleven reguleret sædvansmæssig; af Vedtægter kjendes foruden nogle mindre betydningsfulde angaaende Udgifter ved Deposits5) og Indskrivning6) hovedsagelig kun Vedtægt 6. Oktbr. 1610 angaaende Udgifter ved Promotioner7), som derhos snart afløstes af Fdg. 23. Febr. 1625, jfr. Fdg. 4. Decbr. 1672 § 2. Fdts. 1732 § 41 paabød, ^at Professorerne med Patronens Samtykke' skulde foretage en ny Regulering af Omkostningerne, men om en saadan er intet bekjendt. Senere har Lovgivningen truffet Bestemmelser derom ved Egl. 29. Jan 1839, jfr. Rskr. 11. Maj 1775 og 22. Marts 1805. Ordo sedendi vedblev at være den i Fundatsen bestemte, indtil den reguleredes nærmere ved Rskr. 26. Septbr. og 8. Oktbr. 1695. Ritus promovendi ere dels bievne lempede8) dels bekræftede9) ved senere Lovbe­ stemmelser, som dog i den nyeste Tid ere gaaede in desvetudinem, men senere Statutter, der ordne dem, findes saa godt som ikke10). Betingel­ serne for at stedes til de akademiske Grader, som i Fundatsen vare ind­ førte blandt leges, ere ligeledes senere bievne fastsatte ikke gjennem Vedtægter, men gjennem Love11). sitetsbibhoteket findes et, som bærer Paategning: Anno 175 1 den 22. Jan. blev den unge wrev Holstem inskriberet af Rectore magn. Dr. Petro Holm. Et andet Ex- emplar fra 1757, der ejes af Kand. mag. Jessen, stemmer fuldstændig hermed; et tredje som ogsaa findes paa Univ. Bibi., indeholder en Paategning af Rektor II. G. v. Obelitz om, at Kaspar Blad fra Roskilde Skole den 8. Oktbr. 1777 har lovet disse Love Lydighed og er bleven optagen blandt de akademiske Borgere. T Til­ lægget ere leges trykte i den Skikkelse, hvori de vare affattede 1693 og 1777. med 1 remhævelse af den sidste Redaktions Afvigelse fra Redaktionerne af 1751 og 1757. il Tf o n o o i n Rektor fremlagde et Exemplar af det ny Oplag af legibus. — ) Jfr. S. 238 N 9 ,og Tillæg. — 3) Engelstoft: Annaler 1807 I. S. 204. — i/ n°.tS’ rV 29. Apr. 1635: E r bevilget Ringeren i n ' f 1Vei; ^ pon^ usU 2 L Jan. 1703: Sluttet, at Pedellerne til Depositsen skulle fordre 4 Mk. 4 Sk. af deposituri, hvoraf minister tertius skal nyde 1 Mk., °S S a auM m introduceres i Klostret, skulle give ham qua famulo hver 1 Mk! 77 y. U ir- * ^ ' 607—10, jfr. ogsaa Vedtægt 8. Decbr. 16 21: ?n 7 go f o Ar ^ n - 8) Aab. Brev 5. Oktbr. 1667; Fdg. 4. Decbr! 1672 § 2. ) Fdts. 1732 §§48—50; Fdg. 10. Febr. 1736 IT. § 1 ; Insti*. 2. Maj 1755 Art 16 ; Instr 9 Juni 1786 § 17 ; Fdts. 7. Maj 1788 Kap. V § 1 ; Fdg. 9. Jah. 1824 f V; ) dfr. dog A. C 14. Apr. 1704: Dekanus proponerer, om ikke herefter med invitationen til Magistergraden maatte forholdes som til Rektorgraden uden at lade ministros academiæ kjøre omkring i deres Habit og med Scepter, hvilket, i hvor vel tiliorn brugeligt ved Rektorgraden, nu er aflagt. Blev samtykt. — 11) Kgbrev 27. Marts