KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

228 ærlig og lovlig Sag vocl Saligheds Ed har indgaaet, det er en Ugudelig­ hed, som intet kristeligt, retsindigt og redeligt Gemyt kan være ansvarlig for Gud eller Mennesker. Thi dommes indstævnte, Matthias Jorgensen Foss, til at ægte Citantinden, Marie Kierstine Dreier, i Folge hans ud­ givne Forpligt1). Konsistoriums Deltagelse i den her omhandlede Domsmyndighed bortfaldt ved Fdg. 15. Juni 1771. D. P a t r o n a t e t o v e r F r u e og T r i n i t a t i s K i r k e r . Grund­ laget for Patronatet over Frue Kirke afgav fra forst af Bestem­ melsen i Fundats 1539, lydende paa, at dette udmærkede Tempel, som kaldes vor Frues (divæ sive deiparæ virginis), skal henhore til Aka­ demiet (pertinere ad academiam). Men samtidig var der dog tillagt Borgerskabet en vis Medvirkning ved Styrelsen af Kirkens Anliggender, i det de 4 Borgmestre og 10 Sognemænd skulde være med til at vælge en Mand (procurator civis), som tillige med en af de højlærde (procurator professor) skulde være Kirkens Værge, og naar disse Værger aflagde Regn­ skab, skulde ligeledes de fire Borgmestre være nærværende. Faktisk vare derhos i ældre Tid ogsaa Sognemændene til Stede, og disse synes over­ hovedet fra forst af at have nydt en større Del i Kirkernes økonomiske Styrelse, end der fundatsmæssig tilkom dem2). Retsforholdet mellem den akademiske og den borgerlige Værge ordnedes nærmere ved Kgbrev 1. Juli 1619 3) og senere ved Instruxer, som Konsistorium meddelte dem4). Dog omtales ikke nogen Instrux fol­ den akademiske Værge efter 1682, hvorimod procurator civis endnu i Aaret 1723 modtog en af procurator professor affattet og af secretarius universitatis underskreven Instrux5); men senere ere vist nok ingen flere bievne udstedte. I Nutiden vides i alt Fald ingen af Værgerne at være i Besiddelse af nogen. Til den almindelige Instrux sluttede sig i ældre Tid specielle conclusa. Exempelvis kan nævnes, at det ved concl. consist. 26. Juli 1690 paalagdes begge Værgerne hvert Aar at gjore en Rejse omkring paa Frue Kirkes Godser, især i Stevns Herred. Bestillingen var, i alt Fald for den borgerlige Værges Vedkommende, fra først af ulønnet6); men med de højlærdes og Sognemændenes Sam­ tykke nød de senere Smaaredselen af en Del af Kirkens Bønder7), og den akademiske Værge finde vi derhos i Instruxen 1682 tillagt Indtægten af Ovre Kirke, som han har nydt lige til den seneste T id 8). Paa Grund af den almindelige Bestemmelse om, at Kirken skulde ') Kopi B. 329. — 2) Rørdam IV. S. 125, 156, jfr. S. 124, 147, 149. — 3) Ind­ ført i A. C. s. A. fol. 26. — 4) Jfr. Instr. 10. Apr. 1682, Kopi B. fol. 312. — 5) A C. 24. Juli s. A. — 6) Rørdam IV. S. 124. — 7) Rørdam IV. S. 147. Å. C. 4. Juli 1645; (ndfr.); 25. Felir. 1662: Eftersom H. Terkelsøn i disse tíre sidst forledne Aar intet liar nydt af Kirkens Bønder, som Kirkeværgen ellers er tillagt blev ham udi de fire Aar fra 1. Maj 1658 til Aarsdagen 1662 for hans lange Tje­ neste og store Umage med Kirken bevilget to Hundrede Rigsdir. — 8) Se Betænk­ ning over Statsregnskabet 1875—76 S. 182 og en (utrykt) Betænkn. 24. Marts 1875 i Konsist.s Arkiv N. 153 s. A.