KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

227 Scliades Død1) ved Rskr. 13. Apr. 1726 gik over til secretarius consi- storii. Senere Forandringer i Sammensætningen ere ikke foregaaede. Prokansler Pontoppidan blev nemlig vel Medlem af Konsistorium, men ikke for saa vidt det fungerede som Tamperret2). De formelle Regler angaaende Rettens Virksomhed, dens fjerdingaarlige Sammentræden samt Befojelsen til lig andre Retter at mulktere Prokuratorerne, som indrømme­ des den ved Rskr. 2. Juni 1758 ®), har det næppe videre Interesse at dvæle ved4), men derimod undlade adskillige af de Domme, den har af­ sagt, ikke at vække en vis Forundring i Nutiden. Exempelvis skal blot fremhæves, at Tamperretten fuldt og fast hævdede, at et simpelt Ægte­ skabsløfte, i hvert Fald naar det forelaa i skriftlig Form, begrundede en gyldig Forpligtelse til Ægteskab, saaledes at Udstederen i Henhold dertil uden videre dømtes til at opfylde sit Løfte. Til Bevis paa Rigtigheden af denne Sætning vil det være tilstrækkeligt at citere følgende Dom5): Som Mad0 Bodille si. Mag. Seehusens her for Retten lovlig har indkaldt Sr Peter Brandt til Ægteskabs-Loftes Fuldbyrdelse og 1) med hans egenhændige Brev bevist, at fornævnte Peter Brandt fra 1714 til Aar 1734 idelig har vedblevet det hende givne Ægteskabsløfte, be- raabt sig paa, at Gud selv har samlet deres Hjærter, under Ed har for­ sikret ikke at elske nogen anden end hende, formaaet hende til at for­ andre hendes en Gang ytrede Tanker at forlade ham og endelig drevet paa, at hun skulde bringe sine Sager i Rigtighed, paa det do med Glæde kunde samles, og derhos forsikret, at Gud nok skulde forsørge dem begge; 2), med lovskikkede Attester bevist, at han allerede havde berammet Bryllups-Dagen, bestilt Bryllups-Vers, kommitteret Folk til at kjøbe Bryllupsklæder, hvilket alt sammen aleneste af Mangel paa Penge den Tid ikke blev fuldbyrdet, han ej heller har trøstet sig til efter hendes T il­ stand her ved Retten edelig at benægte samme Ægteskabsløfte eller har nogen lovmæssig Undskyldning, hvorfor han dette sit Løfte ikke nu kunde fuldbyrde, langt mindre har det ringeste paa hendes Person og Forhold at sige. Thi kjendes herved for Ret: Peter Brandt bør i Følge af samme sit Ægteskabsløfte fuldbyrde Ægteskabet med hende, og det inden 2 Maaneder efter denne Doms lovlige Forkyndelse. 1 en anden Doms Slutning hedder det: Naar det befindes, at en Mands Person, som efter Loven er fuldmyndig til at indgaa Tro­ lovelse, frivillig med Saligheds Ed har forskrevet sig til at ægte et ærligt og uberygtet Fruentimmer, kan saadant vel kaldes en Daarlighed, efter som Menneskenes Sind er ustadigt, og det siden kunde fortryde ham; men derfor kan det ikke kaldes en Ugudelighed, naar det er sket i en enfoldig, sædelig og oprigtig Intention, at efterkomme Forpligten; men løselig, uden skjellig og lovlig Aarsag at bryde den Kontrakt, man i en ') Blocli I. S. 23, 60. — 2) Insti*. 2. Maj 1755 Art. 3. — 3) Jfr. Mem. 7. Jan. s. Å., Kopi B. — 4) En Afbildning af Konsistorium som Tamperret findes foran i et Bind af Rotlies Reskripter. — 5) Tamperrets Dom 18. Septbr. 1737. Kopi B. S. 245.