KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

o-ive udtrykkelig formelder deres Betænkende paa ingen Sag at skulle begi æres, forinden Sagen ved lovlig Proces saa vidt muligt paa det yderste er udført, og Pigen Antonie Rasmusdatter dog endnu ikke liar været for Landsdommer, ere vi efter Fundatsen venlig begjærende, at Sagen for ham maatte indkomme og af liam kjendes, om Pigens Benægtese ei nok, eller og om Saaret, som den døde liar bekommet, kan agtes at være et saadant, at det kan være gjort med vred Hu. Thi saadant kan Landsdommeren meget bedre skjønne, efterdi lian har Myndighed til at indstævne Parterne for sig. Derefter kan Dommen enten efter Recessen [1558] Art. 8 appelleres til anden Dommer, eller og høje Dvngned^ e tei sidste Reces [1615] Art. 39 besøges, og naar derefter nogen Oplysning at Guds Ord til Sagen kan gjøres fornøden, ville vi gjærne findes villige herudi“. E t med foranførte ganske overensstemmende Responsum algives under 5. April 1652 1). Undtagelse fra Reglen fandt kun Sted,^ for saa vidt Kongen udtrykkelig henviste Sagens Undersøgelse til Konsistorium, hvilket undertiden var Tilfældet. Foruden at æske Professorernes Betænkning i Samvittighedsspørgs- maal benyttede nemlig Kongerne deres Raad og Hjælp paa foiskjellige andre Maader. Saaledes fik de til forskellige Tider Paalæg om dels alene, dels i Forening med andre at udarbejde Udkast til Love og An­ ordninger2). Navnlig udarbejdede Professorerne Udkastet til den be­ rømte islandske „Store Dom“ 3). End videre fik „de højlærde“ under­ tiden Paalæg om at udarbejde en dansk Urtebog4) og føre Tilsyn med Apotekerne6); men slige Paalæg rettedes dog ordentligvis til medici i Særdeleshed, ligesom Examination i Trossager hovedsagelig tilfaldt det teologiske Fakultet, skjønt den en enkelt Gang Tid bleve endog disse sidste selv examinerede af Professorerne, foiinden do stedtes til K aldet7) ; men dette ophørte senere. Derimod bleve Professo­ rerne ogsaa efter den Tid bemyndigede til at anstille alle Haande Exami- nationer, f. Ex. af Personer, der paastode at være i Besiddelse af en eller anden mystisk Indsigt8). Undertiden nøjedes Kongen derhos ikke l) Kopi B. Fol. 230; ovfr. S. 139 N. 4 jfr. Rørdam II. S. 2 31—32 ; IV S 286 —87. — 2) Rørdam II. S. 298—99 (Fdg. 19. Juni 1582); Kgbr. 25. Novbr. 1628 (Si. Tegn.) til Medlemmer af Rigens Raad, Bisper, Professorer og Hofprædikanten om at siøre Udkast til en Fdg. om alle Haande gejstlige Materier (Fdg. 27. Marts 1629); Kgbr. 18. Maj 1655 om i Forening med Borgm. og Raad at gjøre Udkast til en Fdg. om Bryllupper. Kgbr. 4. Jan. 1625 (Sj. Tegn.) og Fdg. 23. Febr. 1625 om Omkostningerne ved akademiske Promotioner; Nyerup: Annaler S._ 7J ft., jtr. A. (. 28. Jnli 1 7 1 1 : Kgl. Ordre, at to eller flere af Universitetets Societet skulle møde for at konsulere med deputerede af Hofretten, Krigsretten, Overadmiralitetsretten og Raadstueretten om, hvorledes med Stervlioernes Forsegling skal forholdes i Sygdomsidder. Kgl. Befal. 2. Septbr. 17 13 om at udmelde nogle, som kunne træde i Konference med nogle af Politi- og Kommercekollegiet for at indrette Artikler angaaende Studenternes Ligbæring. — 3) K i r k e h . Saml. YI. S. 176—81. Rørdam II S. 35. - 4) Kgbrev 25. Juli 1645. — 5) Kgbrev 1 1 . Maj 1639 — ") Ovfr. S. 221 - 2 2 . — 7) Rørdam II. S. 199. - 8) Kgbr. 23. Jan. 1629 til de højlærde om at examinere en fængslet Kvinde, som foregiver at forstaa sig paa Planetens Løb. 29 iværksattesaf Konsisto­ I Frederikden II.S rium alene eller i Forening med Bisperne(l)-