KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

2 l 8

Gjenstand for Censur var fremdeles alt, hvad der tryk tes1)- Det er forbundet med en vis Vanskelighed, nu at fremmane for Tanken Bil­ ledet af en Tilstand, under hvilken i Følge den strænge Ret hver en Stump Vise2), Lig- og Brudevers3), der digtedes i Danmarks og Norges Riger, maatte indsendes og forsynes med Universitetets Imprimatur, inden det kunde trykkes. I Aaret 1706 indkom vel Bogtrykker Anders Vendelbo i Aarhus med Ansøgning om, at Lig- og Brudevers, som lejlighedsvis kunde forefalde, maatte censureres i Byen selv af Bispen eller en anden gejstlig; men de højlærde havde overvejende Betænkelig­ hed ved denne Novation, hvorfor de fraraadede Bevillingens Meddelelse ). Først ved Rskr. 4. Oktbr. 1737 blev en slig Bevilling givet Bogtryk­ kerne Andr. Madsen Møller og Daniel Pauli i Viborg, og i 1767 vare de højlærde selv naaede saa v id t, at de ikke vare aldeles utilbøje­ lige til at anbefale en Supplik fra en Bogtrykker i Helsingør om, at de hos ham trykte Skrifter maatte censureres af Sognepræsten, Rektor eller Konrektor5). Men paa den anden Side vilde de ogsaa i det højeste anbefale Ansøgningen, for saa vidt bemeldte Vers angik, uden Tvivl, fordi Helsingør var saa nær ved Kjøbenhavn. Adskillige Bogtrykkere i fjærnere Byer fik derimod videre gaaende Bevillinger til, at Censuren maatte øves i Byen selv, i Henseende til de teologiske Materier af Bispen eller en anden gejstlig og i Henseende til andre Skrifter af Rektor eller Konrektor. Det var Nordmændene, der gik i Spidsen paa dette Punkt. I 1740 indgaves en Supplik desangaaende fra Bogtrykker Jens Kristensen Vinding i Trondhjem, som anbefaledes af Konsistorium i Betænkning af 29. Septbr. og bevilgedes ved kgl. Resol. 14 Oktbr. s. A. I 1745 følger en Supplik om det samme fra en Bogtrykker i Aalborg, hvorover Konsistorium den 28. Juli s. A. erklærede sig paa samme Maade, og Bevillingen meddeltes ved Rskr. 23. Avg. 1745; jfr. ogsaa Bevill. 27. Avg. 1762 og Rskr. 9. Jan. 1767. De praktiske Ulemper ved Censuren und'lode heller ikke at vise sig efter 1660, i det undertiden Manuskripter bleve rent borte. Ved Sup­ plik 27. Juni 1743 lyste saaledes Bogtrykker Høpfner efter en Over­ sættelse af Freilighausens Teologi, som var indleveret til Censur i Novbr. 1741 og senere af det teologiske Fakultets Dekan oversendt Biskop Pontoppidan til Revision, men derpaa sporløst forsvunden6). Supplikker om Fritagelse for Censur indkom f. Ex. fra Agent IJolck for et Ugeblad, som han agtede at sætte i Forbindelse med Adresse­ avisen7), og Bevilling paa Censurfrihed meddeltes under 15. Marts 1748 surerede Almanakker. — 2 ) Yerlauff Antegn. S. 144; Rskr. 18. Apr. 1738; G. Njiop I. S. 249. 3) A. C. 17. Novbr. 1667: Anlangende de mange, som g]øre Vers til Bryllupper, Barsler o. dsl., hvorover godt Folk, som overløbes med Penge derfor, højlig besvære sig, blev sluttet, at Dekanus ikke herefter skal under­ skrive noget Vers, med mindre de, til hvis Ære det gjøres, selv liegjære¡ d e t — •*) Betænkn. 19. Juni 1706 (Kopi B. fol. 416). - s) A. C. 26. Septbr. 1767. — 6) Kopi B. — 7) A. C. 6. Septbr. 1766.

i) a . C. 18. Jan. 1668: H. Gøde faar en Reprimande for at liave trykt ucen-