KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

2if

Forbudet mod Indførelse og Salg af udenlands trykte Bøger angaaende teologiske Materier uden det teologiske Fakultets forudgaaende Gjennemsyn indskærpedes særlig ved Bskr. 23. Sptbr. 1740. Ved dette Rskr. er den Mærkelighed, at i Følge samme Bøger, som vare skrevne for at forsvare Separatismen og bespotte vor Religion, Gudstjeneste og Sakra­ menterne, især paa Dansk eller Tysk, eller og grove, fanatiske Bøger aldeles ikke maatte holdes til fals eller sælges til nogen ubekjendt, som derved kunde forføres, især ikke til Studenter, ej heller til ustuderede Folk; men derimod skulde det ikke være Bogførerne forment at have nogle Exem- plarer at sælge til lærde Mænd, Professorer og Præster, som vare i Embede, eller til saadanne, som samlede Biblioteker; men de Exemplarer, de ikke kunde afsætte til saadanne, skulde de til næste Aar igjen skille sig ved. I øvrigt ordnedes Censuren over deslige Skrifter, som i Datiden spillede den vigtigste Rolle, ved en Række specielle Forskrifter. Da Censorarbejdet nemlig viste sig uoverkommeligt for Dekanus, blev det ved Rskr 7. Septbr. 1736 befalet, at samtlige Professores theologiæ, der­ iblandt ogsaa Prof. extraord. Leth, samt, i Følge Rskr. 19. Septbr. 1738, Hof­ prædikant E. Pontoppidan, og i Følge Rskr. 6. Marts 1739 Proif. ertraordd. P. Holm og J. A. Seydlitz efter Tur skulde udøve Hvervet. Den Professor, som havde censureret Bogen, satte da sit Navn derpaa1) ; men heri skete For­ andring ved Rskr. 23. Oktbr. 17382), hvorefter vedkommende Professor kun skulde indlevere sin Censur ad acta facultatis, og derefter Notarius paa­ tegne Bogen: imprimatur in fidem protocolli facultatis. Denne Ordning viste sig imidlertid at være mindre hensigtsmæssig; thi som Følge af, at vedkommende Censorer ikke længere skulde paategne Bøgerne, synes de at have udført Hvervet med mindre Omhu. I 1763 skete det saaledes, at der udkom to Prædikener, censurerede baade af det teologiske Fakultet og af General-Kirke-Inspektionskollegiet3), som dog kjendelig havde den herrenhutiske Sekts Udbredelse til Ojemed. I den Anledning befaledes ved Rskr. 19. Apr. 1765, at for Fremtiden enhver Censor ikke alene skulde skrive i Protokollen, men endog selv sætte sit Navn paa Manuskriptet, for at Publikum kunde vide, af hvem hvert Skrift var censureret. Til yderligere Sikkerhed paabødes derhos, at Skriftet ikke maatte udleveres fra Trykkeriet, forinden et Éxemplar deraf tillige med Haandskriftet var overleveret Censor til Henlæggelse i Fakultetets Arkiv. Selvfølgelig var Censorhvervet ikke altid af den letteste Slags, i det der undertiden fremkom Skrifter, som satte Professorerne i en vis Forlegenhed, og de valgte da efter som før 1660 den Udvej at henvise Sagen til Kongens Afgjørelse. Da det saaledes den 31. Juli 1700 proponeredes, at M. Bruns- mann havde et Skrift færdigt til Trykken, kaldt Kjøge Huskors, hvilket han ønskede censureret af det filosofiske Fakultet, sluttede Konsistorium, at dermed maatte bero, indtil han forskaffede kgl. Bevilling paa at lade samme Skrift trykke4) O Jfr. C. Nyrop I. S. 198. — 2) Om Grundene til samme se Præmisserne. — 3) Jfr. Fdg. 1. Oktbr. 1737; C. Nyrop I. S. 278, 304. — 4) Yerlauff: Antegn. S. 44(5. 28