KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

2 i 5

til alt det gale nyt, som de lode trykke, og at de herefter skulde lade væie dermed, uden dem kflnde tilkomme noget af visse Folks Skrivelser, og som holdtes for at være v is t1). Jocum svarede, at hvis han lod trykke, plejede han tilforn at sende i Hr. Kanslerens Hus til Hs. Magnf.s Barns Skolemester, som gjorde Streg over, hvad der ikke skulde trykkes. Den 13. Juli refererede dernæst Rektor, at Mgf. Cancellarius havde begjært, at en af Professorerne vilde have Inspektion med, hvis nyt her tryktes, efteisom der uden Forskjel af Bogtrykkerne tryktes baade et og andet. Piofessorerne mente, at det bedst kunde forrettes ved en af Kancelliet, efteidi man samme Steds fik bedre at vide, hvad sandt var eller ej, og tilmed var saadant et politicum negotium. Ellers mente de, at, om saa var, at det skulde blive kommitteret professori alicui, vilde de ombede m ig s a a d a n t^ paa mig at tage. Det skete da ogsaa, da Kansleren fast­ holdt sin Begjæring, i det han gjorde gjældende, at der „ikke var nogen Faie paa Færde (nihil inesse periculi), naar det kun iagttoges, at Baga- tellei (nugæ), som Aviserne bid til Dags havde været fulde af, bleve udeladte, saa og, hvis som kunde være til vor desavantage, efterdi det saa flittig observeredes i Hamborg og Holland paa Svenskens Side imod os . Hvorpaa Jocum, Jørgen og Melchior bleve indkaldte i Koret, og blev dem foreholdt ikke at trykke nogen ny Relation absque meo2) con- censu. „Dersom nogen af dem fordrister sig noget herimod at gjøre, da ladei Rektor dem nu vide efter Kanslerens Befaling, at deres Straf skal væie at sidde paa det blaa Taarn“. I fredelige Tider slap derimod Bogtrykkerne for mindre Overtrædelser med en Advarsel eller Mulkt3) ; var Forseelsen grovere, konfiskeredes de trykte Exemplarer, og Haandskriftet deponeredes i Universitetets Gjemme4), men ved gjentagne Overtrædelser kunde Følgen endog blive den, at selve Trykkeriet forsegledes5). Censurlovgivningen efter 1660 begynder med et Aab. Brev 24. Novbr. 16655), hvorved det mærkeligste er Anledningen, da det skyldtes en Strid mellem Ærkebispen og den, der ellers var hans gode Yen, Mag. Rasmus Vinding. Denne maa nemlig antages at have ladet trykke et Skrift, vorover Svane paa Teologiens Vegne fandt sig fornærmet; men efter at Kongen havde modtaget det teologiske Fakultets Erklæring om Sagen, °§ m j ing havde leyeret ha!m en Supplik, hvormed Svane var fornøjet, o itæ ie e Kgbievet, at Sagen dermed skulde være ophævet; men paa det der herefter ej skulde gives Aarsag til deslige Breve, maatte ingen inlosof for Fremtiden lade trykke nogen teologisk Materie, forinden den tilforn var bleven gjennemset og censureret af det teologiske Fakultets mand.>) Jfr A. a 24. Maj 1 6 4 4 :Paalæggetindskærpet. - 2) Notarius Peter Spor­ ts H * ' .4" c; i 3- Febr- 1644: Melch. Martzan faar 2 Rdlr. Mulkt for at have kirrh *1 olUf V\ -+rei Fes*amen^ ; 4) A. C. 25. Jan. 1632: ang. en Bog, Klaus Wald- trvkkernp S p ’ r oeeononua del. - ») A. C. 8. Juli 1648: Eftersom Bog- d i T ere admonerede og iterato ere komne igjen og har trykt det som ikke ei af en Professor revideret, da skal Melchior Vinklers og Jørgen 14n v rrf kken forsegles efter Kanslerens Befaling, og dersom Melchior Vinkler van faa Eaade hos Kansleren, skal han dog give Straf til Universitetet. — 6) Sj. B,eg.