KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

214 mæssig Anerkjendelse. Den 7. Jan. 1657 tilspurgte saaledes Rektor efter Kanslerens Begjæring Professorerne, om Meibomius ikke maatte lade sine scripta polemica trykke mod Langium absque censura, ligesom Langius havde gjort. Professorerne mente Nej, efterdi der var Forskjel paa Mei­ bomius og Langius, da den sidste var persona docens in academia og maatte censurere scripta mathematica. Den 12. Jan. meldte imidlertid Rektor fra Kansleren, at Kongen var tilfreds med, at Meibomii Begjæring skete Fyldest, og her foreligger saaledes en enestaaende Bevilling paa Censurfrihed fra Tiden for 1660. At Professorerne ikke vare videre glade ved Censorhvervet, er utvivl­ somt. Det var et ingenlunde let Arbejde, som derved paalagdes dem, og de skyndte sig derfor heller ikke dermed 1). Undertiden skete det endog, at den ene Censor i Tillid til den anden ganske lod være at gjennemse enBog, og at paa denne Maade en Forfatter domtes trods Censorernes P lacet2). Censuren selv var i ældre Tider nærmest et sagkyndigt Gjennem- syn3), i det øjemedet med den i det hele taget var at drage Omsorg for, at ingen andre end nyttige og gode Boger tryktes 4) Særlig frem­ hæves Hensynet til den uforfalskede Lære og til Sprogets Renhed. Det politiske Moment, der senere spillede en saa betydningsfuld Rolle, finde vi oprindelig aldeles ikke akcentueret. Tvært imod synes Professorerne endog at have betragtet Tilsynet med den politiske Presse5) som noget, der mindre vedkom dem, og som de derfor kun ovede i Folge specielt Paalæg. Den 13. April 1644 bleve saaledes Bogtrykkerne Jocum (Moltke) og Jorgen (Holst? Lambert?) samt Melchior Martzan (Vinkler?) opkaldte paa Konsistorium, og blev dem foreholdt, at Professorerne hørte ilde for det meget urimelige og løgnagtige ny t, som i disse Dage blev trykt, lige­ som om det skete med deres Konsens, hvorfor de vel havde Aarsag til at animadvertere over dem for saadant, efterdi de vel vidste, at intet maatte trykkes, uden det tilforn var gjennemset af en af Professoribus; dog vilde de endnu have dem advarede sig for videre Skade at tage Vare. Jocum og Jørgen befandtes herudi mest skyldige; thi Melchior trykte intet andet end de „ordinari Curranter“ og, hvis ham ellers af øvrigheden blev tilstillet; hvorfor Magn. Rektor spurgte de to ad, hvorledes de kom ‘) A. C. 31. Avg. 1642: Mester Hans Svannings paa Samsø Brev om hans Kronologi blev læst: Samme Kronologi skal jeg (Notarius Peter Spormand) gjen­ nemse, naar jeg dertil har Lejlighed. A. C. 22. Apr. 16 3 1: Rektor proponerer de historico opere M. Nicolaj, Pastoris Holmensis, om nogen af Proff. havde Tid at se det igjennem. Vorm og Longomontanus undskylde sig; Rektor (Klaus Plum) ligesaa. Avtor kan selv se, om han kan gjøre nogen saa villig, der sig det vil paatage. — 2) Rørdam III. S. 273. — 3) A. C. 5. Juni 1624: Om den danske Logica, som en civis Bergensis har forfattet og dediceret Prinsen, suspenderede Professorerne deres censuram, om den kunde trykkes; men Peder Gelstrup tog den til sig at se den igjennem; 17. Febr. 1627: M. Lundii Grammatica poetica skal publice censura approberes, og han commenderes oh industriam et felicitatem in illo opere; 24. Decbr. 16 31: Jens Laurs norske Krønnike har Dr. Kl. Plum lovet at tage under Hænder; 3. Febr. 1634: Hr. Kanslers Brev læst, at Professorerne strax skulle revidere collo- quia et vocalmlaria M. Stephanii og strax lade Melchior bekomme den at trykke. Yerlauff: Antegn. S. 47. — *) Jfr. de cit. Kgbreve; Rørdam II. S. 360, 640; IY. S. 24, 74. — 5) C. Nyrop I. S. 16 9 -70 .