KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

196 Universitetet ved Andragender til Kongen1) og fore Tilsyn med Fore­ læsningerne2), Professoraterne3) og Fakulteterne4) saa vel som med Univer­ siteteis -Økonomi5), hvorhos de bortgive Stipendier og ikke blot udøve en disciplinær Strafferet over Professorer og Studenter 7), men ydermere ere udelukkende Indehavere af al den dømmende Myndighed, som det er overdraget det akademiske Samfund at udøve8). Lærerfoisamlingen ignoreres derimod saa godt som ganske af Fundatsen, men er dog ikke hieven helt borte. Ligesom Lektionskatalogen af 15oi erklærer, at dens Affattelse er paalagt Rektor og Dekaner i Forening med de andre Lærere, saaledes nævner ikke blot Fundatsen paa enkelte Steder Rektor og Pro­ fessorer og udkræver til enkelte Foranstaltninger consensus totius scholæJ), men det samlede Lærerkollegiums Betydning gjør sig i Særdelesked gjæl- dende ved Afgjørelsen af, hvem Beføjelsen til Loves Affattelse tilkommer. De Fundatsen vedføjede Statutter siges nemlig at være overrakte Kongen ikke af Rektor og Dekanerne, men af „Os elskelige Doctores og Magistri“, hvilket ikke kan betyde andet end samtlige Universitets-Professorer; og naar Fundatsen tilføjer, at flere lignende kunne vedtages „a schola“, da maa herved følgelig ogsaa menes Skolens samlede Lærerpeisonel. Resul­ tatet bliver altsaa, at vi efter Fundatsen fremdeles, som tidligere, af kollegiale Myndigheder havde 1) en Lærerforsamling, 2) Rektor og Dekaner. Den senere praktiske Udvikling ignorerer imidlertid efter selve Fundatsens Anvisning saa godt som ganske den førstnævnte, men nøjes dog paa den anden Side heller ikke med Rektor og Dekaner; tvært imod maa det antages, at disse strax have forstærket sig med de to andre Medlemmer af det teologiske Fakultet, hvilken Antagelse vi støtte paa den Kjendsgjerning, at samtlige teologiske Professorer i senere Tider ere Medlemmer af Konsistorium, uden at vi noget Steds finde en Beretning om deres Optagelse. Fra først af bestod saaledes Konsistorium af det teologiske Fakultets Medlemmer og Dekanerne for hvert af de andre Fakulteter; men denne Tilstand vedvarede ikke længe. I 1562 findes nemlig paa én Gang tre ny Professorer kaldte in senatum universitatis, nemlig den anden medicinske Professor og to af de filosofiske Professorer10), hvorefter man den 4 Maj 1566 gaar endnu et Skridt videre ved at til­ kalde andre fire Filosofferu ) Dette synes de ældre Medlemmer afRaadet at have gjort ganske af egen Magtfuldkommenhed. I alt Fald paaberaabes ingen som helst højere Bemyndigelse, hverken Kongens eller Kanslerens Samtykke, og det er saaledes Praxis, der fra først af har skabt Konsi­ storium som en selvstændig ny Institution, der i sin formelle Sammen­ sætning adskilte sig baade fra Kongregationen og fra Foreningen af Rek­ tor og Dekaner, ligesom den i Henseende til sin Virksomhed forenede 4) p. 127. — ’) p. 93. — 6) p. 120—21. — 7) p. 100, 126—27. — 8) p. 12 3—24. — 9) p. 94—9o jfr. p. 116 : Publici ministri suscipiantur a rectore et omnibus professonbus. — 10) Rørdam IV. 184. — u ) Kirkeli. Saml. III. S. 14—1 5 ; jfr. A. C. 18de s. M.: consistoriales priores cum no’vis convenerunt. *) Cragii Additam. p. 136. — 2) p. 100—1. — !) p. 106.