KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

195 sig oprindelig fra den romerske Stats-Ret. Senatet eller de ældres For­ samling var Betegnelsen for Statsraadet i Republikkens Tid. Konsistorium er overhovedet locus, ubi consistitur, og kan derfor betyde forskj ellige Ting, saa som en Ventesal, det kejserlige Forgemak, Stuen, hvor det kejserlige Raad samledes, ventende Kejserens Ankomst, og endelig selve det kejserlige R aad1). Gjennem en lignende Udvikling, som den foran berørte, er Ordet imidlertid ogsaa meget tidlig naaet til at blive en Be­ tegnelse for det biskoppelige og senere for det pavelige Raad*2). Efter Reformationen bruges det som almindelig Betegnelse for de af Lands­ herrerne indsatte blandede Organer for de kirkelige Anliggenders Styrelse, som vare i Besiddelse af en dømmende Myndighed, i Særdeleshed i Ægte­ skabssager 3), og om den Slags Domstole bruges Ordet hovedsagelig ogsaa hos o s4), navnlig i D. L. 3—16—15—2 Nr. 1, 5. En almindelig Beteg­ nelse paa det akademiske Raad er Ordet ikke; thi afset fra vort eget have vi ikke kunnet konstatere dets Forekomst ved andre end ved de svenske Universiteter saa vel som ved W iens5). Ved dette sidste blev det derhos fra først af brugt med særligt Hensyn til Lærerkollegiets dømmende Myndighed, og ved vort forekommer Benævnelsen ogsaa første Gang i Anledning af et Tilhold, givet Professor Jens Sinning den 27. Mai 1547, om inden tvende Solemærker at skille sig ved sin Hustru, quæ ex alio ante nuptias conceperat. Beslutningen derom siges nemlig at være fattet in consistorio publico6). Spørge vi, fra hvilket Tidspunkt Konsistoriums Tilværelse kan dateres, da maa vi skjelne imellem dets faktiske og retlige Tilværelse. Fundat­ sen af 1539 kjender ikke noget til Benævnelsen og har heller ikke organiseret noget Kollegium, som i Væsen og Betydning svarer til det senere Konsistorium. Gjennem lange Tider forte dette derfor en aldeles fundatsstridig Tilværelse, hvilket en Jævnførelse af Forskrifterne i Fun­ datsen 1539 med den Tilstand, der senere faktisk uddannede sig, noksom vil godtgjøre. Sammenligner man Bestemmelsen i de ældre Statutter med For­ skriften i den nævnte Fundats, viser Forskj ellen imellem begge i den her omhandlede Henseende sig hovedsagelig deri, at Statutterne fortrinsvis fremhæve Lærerforsamlingen og kun tildele Rektor med Dekanerne en mere underordnet Rolle, medens Fundatsen derimod ubetinget stiller Rektor og Dekanerne i Forgrunden, Den samme Tendens fremtræder allerede i Ordo lectionum af 1537, hvor Skolens Styrelse siges at være betroet Rektor og Dekanerne. 1 Følge Fundatsen repræsentere disse ') Du Cange Glossar s. v. Consistorium. Olaj Borrichii: Cogitationes de variis — 1g» ? A n f v æs ai S — A ~ u i\ r fri RiÄ r: Kirchenrecht Ausgabe § 126. , ' y, . ' § 1 p- A- 31- Novbr. 16 3 1: Efterdi Sagen er en Ægteskabs- i a a ’ v ! i fifiø t wu q V1St tü 0