KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

i84 General-Rapport om den literære Tilstand ved Universitetet, om Beskaffen­ heden af alle dets Læreanstalter og om Anvendelsen af samtlige akade­ miske Beneficia. Derhos skulde den i Følge Instr. Litr. D § 16 have Overtilsynet med samtlige den underordnede offentlige Undervisnings­ anstalters Økonomi, og i Følge Art. 18 skulde den derfor ogsaa føre Overopsynet over Universitetets og Kommunitetets hele Økonomi og Rentevæsen. Som heraf udspringende Pligter nævner Art. især, at Direk­ tionen skulde sørge for, at der forfattedes nøjagtige Regulativer over de forskjellige Kassers Indtægter og Udgifter, og at der iagttoges den fore­ skrevne Orden med de akademiske Regnskabers Revision og Decision, hvorhos det endelig ogsaa paahvilede den at give en aarlig Indberetning- om Universitetets økonomiske Forfatning og dets Regnskabsvæsens Be­ skaffenhed. At den Koncentration i Styrelsen af de forskj ellige Undervisnings­ anstalter, der saaledes fuldbyrdedes i Aaret 1805, fra et rent admini­ strativt Synspunkt var et Fremskridt, lader sig vel ikke nægte; men Uni­ versitetet bragte Forandringen ingen Fordel. Det var navnlig en stor Mangel ved Direktionen, at den ikke havde en stadig Repræsentant i Gehejmestatsraadet. Derfor var den ikke i Besiddelse af den Magt og Myndighed, som den burde haft, i det de kgl. Resolutioner ofte faldt ganske anderledes, end Indstillingerne løde, og Direktionen maatte da vedkjende sig og gjennemføre Foranstaltninger, hvori den hverken havde Lod eller Del. Exempelvis skal blot nævnes, at Bestemmelsen i kgl. Resol. 2. Deebr. 1836 § 1 om Ansættelse af en Kvæstor, der gav Stødet til hele den økonomiske Forvaltnings Reform, ikke er taget i Henhold til Direktionens Indstilling, men skyldes Kongens eget i Statsraadet tagne Initiativ. Ligeledes er Beslutningen i Resolutionens § 5 om Separat­ forvaltning af Legaternes Midler fattet stik imod Direktionens Indstilling, der havde foreslaaet Massebestyrelsen bibeholdt for deres Vedkommende. Hvad dernæst Direktionens Virksomhed angaar, ville vi ikke næ g te, at den til alle Tider efter bedste Evne har stræbt at fyldestgjøre Viden­ skabens Krav til Højskolen ved at sørge for en fyldestgjørende Besæt­ ning af Lærerkræfter og Fag; men fra et administrativt Synspunkt lyder dog Dommen væsentlig forskj ellig med Hensyn til Tiden før og efter 1836. I den første Periode led Styrelsen af den Fejl at være alt for regelløs, i det den ganske savnede en fast, bestemt, planmæssig Ordning. De organisatoriske Bestemmelser i Fundatsen af 1788 vare snart delvis forældede, i det allerede Rskr. 18. Juli 1817 § 2 viser Tilværelsen af en Række Fag i det filosofiske Fakultet, af hvilke Fundatsen ikke nævner et eneste, og som heller ikke vare normerede ved nogen anden Bestemmelse. Lærernes Antal er i 1823 O paa aldeles planløs Maade fra det fundats­ mæssige Antal af 24 steget til 38. For Lønningernes Fastsættelse i hvert enkelt Tilfælde var der vel i 1810 opstillet visse almindelige Grundsætnin') Engelstoft: Efterretn. 1823 S. 55 Note; jfr. for 1833 Seliner: Akad. Tid. 1.

S. 118 .