KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I
183 og disses Personel findes Oplysning i Selmers Aarbog for 1847 S. 20 - 2 2 . Dens Styrelse var lidet bekostelig for Universitetet, der ikke bar nogen af Udgifterne ved samme, som derimod udrededes af Sorø Akademi og den almindelige Skolefond. Først ved kgl. Resolution 15. Oktbr. 1847 bestemtes, at Universitetet og Kommunitetet skulde udrede hvert Ve af Udgifterne 1). Angaaende Forretningernes Fordeling mærkes kgl. Resol. 22. Marts 18172), hvorefter alle Universitetets og det dermed forbundne Kommuni tets Sager henhørte under det ene af Direktionens to „Fag“ ; Sorø Aka demis Anliggender, der oprindelig ogsaa havde henhørt hertil, bleve ved kgl. Resol. 21. April 1832 henlagte under det andet Fag. Diiektionen havde fra først af umiddelbar Forestilling i Gehejme- statsraadet; men Brugen af det kgl. Segl var den ikke tilladt. Alle Expeditioner, som skulde udgaa derfra, maatte derfor tilstilles det danske Kancelli til Udfærdigelse. Heri skete imidlertid snart For andring , i det Direktionen allerede ved kgl. Resol. 24. Marts 1812 blev bemyndiget til selv at benytte det kgl. Segl. Forretningsomraadet for det ny Kollegium omfattede „den Kancel liet hidtil overdragne Overbestyrelse af Universitetet og de lærde Skoler“ eller alle de Sager, der vedkom Indretningen og Bestyrelsen af Universi tetet og det lærde Skolevæsen i Danmark og Norge, og som hidtil havde været fordelte mellem det danske Kancelli, Patronatet for Kjøbenhavns Universitet og den angaaende bemeldte Universitet og de lærde Skoler nedsatte Kommission. Nærmere Regler derom bleve givne ved Instr. 19. Septbr. 1805. Under Litr. E bestemte Instruxen positivt, i hvilke Sager Direktionen havde at indkomme med Forestilling til Kongen, nemlio- i alt hvad af synderlig Vigtighed der forefaldt, hvilken Sætning nærmere op lystes ved en Række Exempler paa vigtige Sager. Deriblandt kan særlig- mærkes, at Undtagelser fra de Anordninger og Befalinger, som vare givne af Kongen eller hans Forfædre, skulde være Gjenstand for Fore stilling. Direktionens Dispensationsmyndighed var derfor meget ind skrænket. De eneste Exempler paa dens Udøvelse, som vi have fundet eie en Tilladelse til at underkaste sig den homiletiske Prøve uden i For vejen at have gaaet paa Pastoralseminariet3), hvilken Dispensations myndighed ligefrem var hjemlet ved Kane. Prom. 7. Decbr. 1811, jfr. ane. Ciic. 11. Septbi. 18304), samt Eftergivelse af Forpligtelsen til at underkaste sig den ved kgl. Resol. 27. Oktbr. 1843 foreskrevne kemisk botaniske Prøve for en Cand. medie., som paa ny vilde tage Examen5). røiuden den nævnte Indstillingsret havde Direktionen dernæst den selvstændige Overbestyrelse af Universitetet som Lære- og Examinations- Anstalt, jfr. Instr. Litr. C, hvor det navnlig i § 15 findes foreskrevet, at liektionen inden hvert Aars April Maaned skulde forelægge Kongen en Aarl)'o!rAl 8 « * S 1 5 n 7 S' ^ T « 8' i_ i Ti!l 8 ?Wet f '1 Rskr. for 1817. — >) Selmer: Aarbog l i t t I S - 6 9 . > "g * gejStllge Fdgr' 1 & - *) Selmer:
Made with FlippingBook