KjøbenhavnsToldbod

47 til deres Tømmeroplag, fordi Kongen fandt, at deres Stabler af Tøm­ mer og »Dæler« ikke blot medførte Brandfare for Bykvarteret og det nærliggende Slot, men ogsaa var til »Kjørselens og Fartens mærke­ lige Hindring«. Tømmerhandlerne fandt dog intet bedre egnet Sted, og da de i 1706 fik Paabud om at flytte ud paa det nye Terrain ved Havnen, vægrede de sig endog derved; men de blev dog nødte til at give efter, og i 1707 blev saa Tømmeroplagene flyttede ud paa de ny an­ lagte 11 Tømmerpladser. Da imidlertid ikke den hele Plads toges i Brug, blev der samme Aar givet Tilladelse til at Grundene ogsaa matte gives anden Anvendelse. Paa den nordligste Del af Pladsen, lige op til »det røde Hav«, indrettedes saaledes »clen kgl. Savmølle«, som tilhørte Orlogsværftet. Naar Tømmerhandlerne ikke var tilfredse med de nye Plad­ ser, var dette vel begrundet, thi disse var endnu kun tildels op­ fyldte. 1716 skriver vel Politimesteren: »Den store Havnekom­ missions Plads er saavel som andre der værende nye Pladser, hvilke vare sunkne, paany opfyldt og med et smukt høvlet, højt Plankeværk indhegnet, saavel som 2 andre Pladser ved St. Anna Bro paa hin Side«, men det var dog først i 1732, at Opfyldningsarbej­ det var helt fuldført, thi i dette Aar skriver Kommercekollegiet, at Be­ falingen om at opfylde Pladserne nu er efterlevet saaledes, at Tømmer­ handlerne har faaet deres Oplag og desuden en Have paa den anden Side af Gaden. Der var dog én Plads tilbage endnu, ud til Toldboden, som man havde største Besvær med at opfylde paa Grund af Vandløbet fra Nyboder, forbi Prinsesse Charlotte Amalies Have (der laa mellem Fredericiagade og Toldbodgade, og hvis halve Del mod Tømmerplad­ serne stadigt var uopfyldt Morads), og hvorfra der ikke kunde gives Afløb i Stranden, fordi Tømmerhandlerne havde forhøjet deres Plad­ ser, hvorfor Vandløbet maatte ledes hen i Graven omkring Amalien­ borg. Længe fik Tømmerpladserne dog ikke Lov til at være her. Efter Reskriptet af 1749 om Amalienborgs Bebyggelse opdagede man snart, at Tømmerpladserne ogsaa her var brandfarlige — denne Gang for Flaaden, og at de hurtigst muligt burde fjernes. Antageligt har det været det nye aristokratiske Nabolag, der ikke har syntes om denne Udsigt til Tømmerstabler. Et godt Paaskud for Fjernelse af disse fandtes der da ved en i 1753 foretagen Visitation, under hvilken der paa en af Pladserne fandtes 6 Fustager Tjære og et Stenkulsoplag liggende tæt op til Plankeværket. Nu skulde de bort, men Ejerne af Pladserne gjorde dog mange Vanskeligheder, før de vilde rømme dem; bøje sig maatte de imidlertid, og Kongen købte saa samtlige Pladser for en Sum af henved 46,000 Rdlr. 1755 flyttedes saa Tøm