KjøbenhavnsToldbod

17 der kun foretaget nogle ganske faa og ubetydelige Forbedringer ved Havnen; men da først denne Konge tog Magtens Tøjler i sine Hænder, saa kom ogsaa de længe tiltrængte Reformer. Stadig udvidede han Havnen og ledte derved Trafiken ud efter, indtil Udvidelserne kulmi­ nerede ved Anlægget af Toldboden paa den Plads, hvor den nu ligger, og hvorved Havnen fik det Omfang, som den i det hele og store bi­ beholdt lige til vore Dage, — til Frihavnens Anlæg. Men før Told­ boden havnede der ude, hvor den endelig fik sit blivende Sted, maatte den adskillige Gange holde Flyttedag, ret som et Sindbillede paa Kon­ gens Rastløshed. I Aaret 1619 fandt den første Flytning af Toldboden Sted; den Bygning, som nu — i 1619 — blev Toldbod, ses den Dag i Dag, det er nemlig Holmens Kirkes Korfløj, hvis snørklede Gavl staar omtrent uforandret fra hin Tid. Den var bleven opført 1563 af Frederik den 2den til Anvendelse som Ankersmedie, — Orlogsværftet var jo den Gang paa Rremerholm. Paa samtidige Rilieder fremtræder den som to sammenbyggede Huse, hvoraf det ud imod Kanalen liggende var 2 Stokværk højt, det andet kun paa én Etage; i det sidstnævnte fandtes Smedien, medens der i det andet Hus var kgl. Mønt i Stueetagen og Reboelse for Smediens Mester ovenpaa. Mønten blev i 1593 flyttet til St. Klare Kloster paa Gammelmønt. Her, i den høje Bygnings Stueetage, lod Kongen Toldboden indrette Anno 1619, medens de oven­ over liggende Lokaler s. A. blev tagne i Brug som Navigationsskole. Men allerede paa dette Tidspunkt har det sikkert været Kongens Me­ ning, at Toldboden kun rent midlertidig skulde blive her, thi allerede da var Knippelsbro og den derved liggende Bygning, der blev den næste Toldbod, sikkert ogsaa under Arbejde. Paa Billeder fra den Tid ses, at Pladsen fra denne nye Toldbod og nordefter, dér hvor der nu er Gravkapeller, var omgivet af et Plankeværk. Pladsen indenfor har vel været en Art »Toldbodplads«. Toldbodens Nabo var Holmens Kirke, i meget lille Format. Holmens Menighed blev oprettet ved en kongelig Befaling af 1617; den omfattede »alle dem, som betjene Hans Majestæts Flaade, Tøjhus, Bryggers, Bagers, Bødkerhus, Smedien og Staldene«. Da der ingen Kirke fandtes til denne Menighed, benyttedes midlertidigt til Afholdelse af Gudstjenesten et Hus paa Bremerholm, i hvilket Holmens Folk, der fik Naturalforplejning fra Proviantgaar- den, plejede at holde deres Maaltider. Imidlertid blev den ved Siden af Toldboden liggende lavere Bygning indrettet til Kirke, og denne blev indviet 5te September 1619 af Superintendenten Dr. Hans Resen. Efter at Toldboden i 1623 — efter kun 4 Aars Forløb — var bleven forlagt til Kristianshavn, ved den nye Knippelsbro, blev der paany Mønt i Stuelokalerne; men dette har næppe varet længe ved, thi Hol- 2

Made with