KjøbenhavnsToldbod
16 selv forskrev og beskikkede Steenhuggere dertil«. Denne Stensætning strakte sig fra Vejerhuset og til noget forbi Højbro, — men godt Hun drede Aar senere maa Magistraten i en Ansøgning til Kongen, dat. 30. Juni 1699, beklage sig over at disse Sten er borttagne; Frederik den 3die lod nemlig Bolværkets Sten optage og anvende til Slotsgraven ved det af ham opførte Amalienborg Slot*). Det tidligere omtalte gamle Vejerhas, som var beliggende ved Ladbroen, blev ogsaa nedrevet, og et nyt blev i Aaret 1581 opført af Kr. Valkendorf omtrent paa samme Sted, hvor det ældre havde staaet, men det nye var betydeligt større. Nord for det gamle Vejerhus laa en Zisebod, der var 21 Alen bred langs Gaden og 12 Alen og 1 Kvarter dyb; den var alt i 1523 bleven solgt af Byen for 1200 Mark, og denne Bygnings Grund gik blandt andre ind under det nye Vejerhus Areal; tillige blev Stranden opfyldt udfor denne Plads, og Vejerboden, der laa lige ud for Assistentshuset, blev bygget ud saaledes, at Skibe kunde lægge umiddelbart ind til Bygningen. Denne Valkendorfske Bygning stod i uforandret Stand lige indtil 1857, da den blev nedrevet. Ved Vejerboden laa en Vragerbro, hvor de af Magistraten beskikkede Vra gere havde deres Kontor, og hvor de vragede Humle, Sild, 01 m. v. Men det Eksempel Valkendorf her havde givet med at opfylde Stranden blev, til stor Skade for Havnen, snart fulgt af andre Grund ejere ved Stranden, som fyldte op, hver for sig i lige Linie med Vejer boden, Havnen blev nu saa snæver, at Kæmneren i 1585 maatte befale alle, der havde Skibe liggende i Vinterleje i Havnen, at fjerne disse »med det snareste, da de ellers maatte staa tilrette derfor«. Sam tidig med at Havnen blev smallere, begyndte den ogsaa at tilstoppes, og for at tilvejebringe Midler til dens Renholdelse, blev det ved kgl. Tilladelse af 5. September 1581 paabudt, at hver indenlandsk Skipper skulde yde 1 Penning i Havnepenge af hver Læst af Skibets Drægtig hed og Købmanden ligeledes 1 Penning af Godset for hver Dalers Værd; Udlændinge skulde give lige saa meget i Havneafgift, som Danske maatte give i de fremmede Havne, hvor de fremmede Skippere hørte hjemme. Endelig udgik der 1. Januar 1592 Befaling til Magi straten om at paase, at alle Skuder og Skibe, der skulde lægges i Vinterleje, ene maatte lægges i Grønnegaards Havn, og ikke i Byens Havn, »hvor der var altfor liden Plads«. — Skønt det saaledes fra alle Sider erkendtes, at Havnen var altfor ringe til Byens Behov, lod det dog ikke til, at rette Vedkommende var betænkte paa at forandre de slette Forhold. Endnu under Kristian den 4des Mindreaarighed blev
*) Et Kobberstik viser, at der paa dette Tidspunkt var Træbolværk langs Slots holmen.
Made with FlippingBook