KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

54

nes Meddelelser, findes i Ministeriernes Ai’kiv og give uagtet deres mangelfulde Affattelse et ganske godt Billede af de da­ værende Tilstande. Børnetallet angives saaledes:

De danske Kirkeskoler............... 685 De tyske — 192 Holmens Skoler............................... 766 Holcks Friskoler............................ 190 Fattigvæsenets 4 Friskoler. . . . 413 Skolen i Tugthuset....................... 41 Magistratens Blegdamsskole . . . 40 18 private Skoler.......................... 527

I a lt. . . 2854

Selv om hertil føjes det ikke angivne Børnetal i Yaj- senhuset, Opfostringshuset og de militære Skoler, samt de ikke faa Pugeskolei’, hvor Enker, Koner og gamle Jomfruer søgte at fortjene noget til Hjælp til Livets Ophold ved at lære smaa Børn at stave og læse i Bog, maa man dog indrømme med Balle, at dette Antal „slet ikke staar i i Forhold til den store Mængde af skolepligtige Børn, som Byen vrimler af.“ Læ r e r n e ved de offentlige Skoler vare næsten alle Studenter eller teologiske Kandidater. Deres Beskikkelse var delt mellem mange Avtoriteter. Magistraten eller Sogne­ præsterne ansatte de fleste Lærere, men Krigs- og Marine- bestyrelsen havde Kaldsret ved Garnisons og Holmens Skoler, Menighedsforstanderne ved Petri Skole, Direktionen for Tugthuset ved den derværende Skole, og Biskoppen kun ved Kirkeskolen i Frelsers Sogn. Skolelærerne bleve prøvede af Sognepræsterne, som i Forening med Kapellanerne havde Tilsyn med Undervisningen. L ø n n i n g e r n e havde ikke forandret sig meget fra Aarhundredets Begyndelse. Hovedlærerne lønnedes gjærne med 100— 200 Bd., Hørerne med 50— 70 Rd. Lære­ moderens Løn vexlede mellem 60 og 100 Bd., og Spinde