KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881
53
Fond udvidedes Hørspinderiet 1798, og det følgende Aar drev man denne unaturlige Industri til en saadan Højde, at et Lærredsvæveri blev indrettet i Skolerne. Fabrikfliden tabte sig dog snart, og fra 1809 lod man Drengene lægge sig efter Snedker- og Skomagerarbejde, i hvilken Anledning Direktionen ved kgl. Reskr. af 2den Juni 1809 fik Tilladelse til at sælge det tilvirkede Arbejde uden Indsigelse fra Lavene. Udgifterne til Skolerne vare henimod 2000 Rd. aar- lig og udrededes dels af Krigshospitalets Kasse, dels af Legater og Betaling for „Voldtegn“ og „Passagetegn“ gjen- nem Kastellet. Generalmajor Classen havde ved sit Testamente af 1792 bestemt et Legat paa 2000 Rd. aarlig til Arbejds- og Undervisningsanstalter for fattige Soldaterbørn, især af Artillerikorpset. Dette erholdt 3/5 af Legatet, og medens Halvdelen heraf anvendtes i Norge og Holsten, blev der for de resterende 600 Rd. aarlig ved kgl. Resol. af 15. Novem ber 1793 oprettet en Skole i Artillerikasernen paa Kristians- havn for de i Kjøbenhavn værende Artilleristers Børn af begge Kjøn. Denne C l a s s ens ke L e g a t s k o l e erholdt sin særlige Bestyrelse, uafhængig af Direktionen for de andre militære Skoler; men for øvrigt indførtes her samme Skole ordning som ved Garnisonsskolerne. Om Skolevæsenets Tilstand i Kjøbenhavn ved Slutnin gen af forrige Aarhundrede foreligger der en I n d b e r e t n i ng f ra A v t o r i t e t e r n e af 1 7 9 0 , den første i sit Slags. Da den Aaret før nedsatte Kommission for de danske Skolers bedre Indretning ønskede Oplysning om det kjø- benhavnske Skolevæsens Forfatning, udbad Kancelliet sig i Skrivelse af 10. Juli 1790 de nødvendige Meddelelser af Magistraten og Sjællands Biskop. Magistratens Indberet ning af 22. September 1790 og Biskop Balles Beretning af 18. Januar 1791, den sidste uddraget af Sognepræster
Made with FlippingBook