KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

95

lers Bestyrere ikke at forsømme dette Fag, og Indførelse af Gymnastikundervisning blev gjort til en nødvendig Be­ tingelse for at faa Tilladelse til at oprette en Privatskole. Men især blev Direktionen virksom paa dette Omraade, efter at Plakat af 25. Juli 1828 havde befalet Gymnastik­ undervisnings Indførelse i alle Landets Skoler. Da kun henved Halvdelen af de skolesøgende Drenge i samtlige Skoler i Kjøbenhavn fik Gymnastikundervisning, udvirkede Direk­ tionen Plakat af 24. Avgust 1830, der gjorde denne Under­ visning til Pligt baade for offentlige og private Skoler, hvorhos de sidste, naar de ikke selv havde passende Lokale, skulde benytte de offentlige Skolers, og ved Betalingen her­ for (12 Sk. pr. Barn om Maaneden) ikke blot give Veder­ lag for de Børn, som fik Undervisning i Gymnastik, men for alle Drenge, som vare indskrevne i Skolen. Med Bistand af Gymnastikdirektøren, Professor Nachtegall, organiseredes nu Gymnastikundervisningen i Aarene 1831 og 32. Løjt­ nant Gr üne r blev ansat som Gymnastikinspektør med en aarlig Løn af 300 Bd. For Børnene fra den østlige og midterste Del af Byen fik man Lokale til Laans i den militære Gymnastikbygning; paa Nørrebro og Kristianshavn lejede man Lokaler, og for Børnene fra Byens vestlige Del opførte Kommunen en særlig Gymnastikbygning ved Filosof­ gangen paa den vestre Del af Volden. Hvert Barn fik 3 Timers Undervisning om Ugen, og Lærerne, der i Begelen vare Underofficerer, lønnedes med 24 å 32 Sk. Timen, medens Kommunens Lærere ikkun havde 16 Sk. Timen. Der er en paafaldende Modsætning mellem Omsorgen for Gymna­ stikken og for den øvrige Undervisning. Ved den første fandtes gode Lokaler, hensigtsmæssige Apparater, en særlig Inspektør og vel lønnede Lærere; ved den egentlige Under­ visning savnedes alle disse Betingelser for Fremgang. For- skjellen mellem de to Lønningssatser var dog for stor til at holde sig længe; allerede 1835 blev Gymnastiklærernes Løn nedsat til 16 Sk. Timen. For at sætte Gymnastik- og Svømmeundervisningen i Gang ofredes der i alt flere Tusende

Made with