KjøbenhavnsOffentligeSkolevæsensHistorie_1881

96

Ed., som kunde have været bedre anvendte; thi Gym­ nastikken skadede ofte den øvrige Undervisning, da somme Forældre holdt deres Børn hjemme fra Skolen paa de Dage, der var Gymnastik, og den Dag, der var Svømme­ undervisning, kom vedkommende Klasse slet ikke i Skole. For øvrigt maa det bemærkes, at efter at Gymnastikunder­ visningen var sat i Gang, udredede de private Skoler Største­ delen af Udgifterne til den. Skjønt det kunde have sin Interesse at undersøge det stadig skiftende Forhold mellem Ud g i f t e r n e t i l F a t t i g ­ væs ene t og t i l Sko l e væs e ne t , skal her blot anføres, at medens samtlige Udgifter til Hovedstadens Fattigvæsen i Aaret 1820 beløb sig til henved 390,000 Ed., hvoraf om­ trent 150,000 Ed. paalignedes, vare de aarlige Udgifter til Kommuneskolerne i dette og en Eække følgende Aar kun 10 å 12000 Ed. Fattigskolerne vedbleve i det Spor, som de før 1814 vare komne ind i, og om end Forholdene især med Hensyn til Skolegang vare heldigere end ved Sogneskolerne, stode Fattigskolerne dog vedvarende langt under det ved Planen af 1799 tilsigtede Maal. Sko l e t i d e n var fra Kl. 7 til 11 og 1 til 7, om Vinteren dog først fra Kl. 8 . Men heraf anvendtes kun 3 Timer daglig (enten Kl. 8 — 11 eller 2— 5) til boglig Undervisning, den øvrige Tid til Haandarbejde. Ved de fleste Skoler fandtes 3 opadstigende K l a s s e r , af hvilke Forberedelsesklassen i Tiden efter 1819 anvendte indbyrdes Undervisning. Naar Børnetallet gjorde det nød­ vendigt, var hver Klasse delt i sideordnede Afdelinger. A f Hensyn til Børnenes Sædelighed ophørte Pigerne fra 1813 at gaa paa A r b e j d e udenfor Skolen; naar de ikke vare i „Læseskole“, bleve de sysselsatte med Hør- og Bomulds­ spind, Strikning, Linnedsyning samt Lapning og Stopning. Drengene arbejdede dels paa Skolerne og dels paa Fabrikker