KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

LAVSARTIKLER OG KONGEMAGT

Det blev, mærkeligt nok, saa godt som alle Haandværk, der udrustedes paa denne Maade. I de nærmest følgende Aar udkom der en lang Række Lavs- artikler; alene under 4 November 1682 ti, og im ellem dem »Murmester Laugets Artikler«, der ikke alene skulde gjælde i Kjøbenhavn, men »under Kancelliets Segl« skulde kunne gjøres gjældende i enhver anden dansk B y .1 Og med disse Artikler kunde Murerne være godt tilfredse. De begynde med at give Lavet Eneret, »det skal Ingen tilladt være sig af Murmester Haandværk at ernære, forend han haver vundet sit Borger­ skab og er i Murmester Lavet indskreven«. Mesterprøven udvides; den, der vil være Mester, skal vise, at han kan gjore en vel proportioneret Bygnings Afritsning og Overslag paa dens Bekostning, at han forstaar Materialerne til den forsvarlig at berede, samt at han kan afritse og mure Hvælvinger. Dren­ gen, der har staaet sine tre Læreaar og har faaet sit Lærebrev, skal, for han kan blive Mester, ikke alene have tjent tre Aar som Svend i Kjøben­ havn eller andensteds, men desuden staa eet Aar som Mestersvend hos en Mester her i Staden. Drengenes Antal hos en Mester begrænses ikke længere til tre, han maa have indtil »halv saa mange Drenge paa sit Arbejde, som han paa samme Arbejde Svende haver«. I Oldermandens Hus skal der, paa det at Mesterne kunne holde tilbørlig Myndighed over deres Svende, hænge et sort Brædt, paa hvilket de Svendes Navne skulle paategnes og anslaas, som paa en eller anden Maade opføre sig modtvilligen, og Oldermanden skal nu forestaa sit Embede ikke i eet, men i to Aar uden endda ved sin Side at have de tidligere faste Hossiddere; kun fire hvert Fjerdingaar skif­ tende Mestere skulle sammen med en af Byens Underfogeder være ham be­ hjælpelige med at jage Bonhaser. Det er Enevoldskongen, der her taler og ordner. Magistraten nævnes saa godt som ikke i Artiklerne. Dens væsentligste Myndighed efter dem er at udnævne Lavets Oldermand; Lavet skal foreslaa tre Mestere, m ellem hvilke Magistraten som Regel vælger den ene, idet den dog, hvis ingen af de tre anstaar den, har Ret til at beskikke en ikke-foreslaaet Mester. Herved maa dog endnu erindres, at de tidligere nævnte to Forordninger havde givet for- skjellige alm indelige Regler, som ikke gjentages i Lavsartiklerne; Forord­ ningen af 23 December 1681 bestemmer saaledes bl. A., at Lavet, hver Gang det ønsker at afholde en Sammenkomst, herom har skriftlig at andrage Ma­ gistraten. Det skal ogsaa bemærkes, at Artiklerne af 1682 flere Steder nævne